Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

ARM/ J.nr. 2007-6635

Folketingets kommunaludvalg

 

 

 

 

 

Dato: 20. december 2007

 

 

 

Under henvisning til Folketingets kommunaludvalgs brev af 3. december 2007 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 17 (KOU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 17:

 

”Hvor mange forskellige hjemmehjælpere har en ældre i gennemsnit haft, henholdsvis pr. måned og pr. år i 2001, 2002, 2003, 2004, 2005, 2006 og i 2007, er der sket et fald eller en stigning? Tallene bedes angivet både på samlet nationalt niveau og på kommunalt niveau.”

 

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rasmus Prehn (S).

 

 

Svar:

 

Der finder i dag ikke en systematisk registrering sted i kommunerne af antal hjælpere pr. ældre, hverken på måneds- eller årsbasis. Der foreligger derfor ikke statistik til belysning af de ønskede oplysninger.

 

Fra og med 2007 indsamles imidlertid årligt oplysninger om blandt andet de ældres tilfredshed med antal forskellige hjælpere. Dette sker ved en stikprøvebaseret interview-undersøgelse af et repræsentativt udsnit af hjemmehjælpsmodtagerne over 67 år. Undersøgelsen i 2007 blev foretaget af SFI.

 

Resultatet af 2007-undersøgelsen af brugertilfredsheden blev offentliggjort af Kommunernes Landsforening og Socialministeriet i oktober 2007. For så vidt angår tilfredsheden med antal forskellige hjælpere (indikator 3), sammenfattes hovedresultatet på følgende måde:  

 

I alt 64,4 pct. af hjemmehjælpsmodtagere, der modtager praktisk hjælp, er tilfredse eller meget tilfredse med antallet af forskellige medarbejdere i borgerens hjem. 25 pct. har svaret, at de er enten utilfredse eller meget utilfredse med antallet.

 

Blandt de hjemmehjælpsmodtagere, der får hjælp til personlig pleje, er 59,9 pct. tilfredse eller meget tilfredse med antallet af forskellige hjælpere, mens 29,7 pct. er utilfredse eller meget utilfredse.

 

Der er en svag tendens til, at brugere, der modtager få timers hjælp, er mere tilfredse med antallet af forskellige hjælpere end de brugere, der modtager mange timers hjælp. Generelt gælder, at jo mere hjælp, man modtager, jo større er sandsynligheden for at opleve flere hjælpere i hjemmet.

 

 

 

 

 

Karen Jespersen

 

/ Birgitte Olesen