Christiansborg 1240 København K |
|
Kommunaludvalget har i brev af 29. november 2007 stillet følgende spørgsmål nr. 15 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rasmus Prehn.
Spørgsmål nr. 15:
â€Ministeren bedes oplyse omfanget af sygedage for de kommunalt ansatte i 1999, 2000, 2001, 2002, 2003, 2004, 2005 og 2006? Tallene bedes angivet bÃ¥de samlet og i forhold til antal ansatte, samt pÃ¥ bÃ¥de samlet nationalt niveau og for de enkelte kommunerâ€
Endeligt svar:
Det har ikke været muligt at finde data for omfanget af sygedage for de kommunalt ansatte fra før 2005.
KL og Danmarks Statistik er i forbindelse med besvarelsen af dette spørgsmål blevet forespurgt, om de ligger inde med oplysninger om omfanget af sygedage for kommunalt ansatte i perioden fra 1999.
KL oplyser, at der først fra 2005 findes statistik for fraværet i den kommunale sektor, som er opgjort efter ensartede principper og metoder. Før 2005 opgjorde nogle kommuner fraværet, men det er ikke opgjort efter sammenlignelige metoder, og KL ligger ikke inde med disse oplysninger.
Danmarks Statistik oplyser, at de ikke ligger inde med oplysninger om kommunalt ansattes sygefravær fra før 2005.
For 2005 og 2006 har Det Fælleskommunale Løndatakontor under KL udgivet fraværsstatistik for den kommunale sektor. Statistikken indeholder både kommunalt ansatte og amtsligt ansatte. Besvarelsen nedenfor vil tage udgangspunkt i denne statistik. Publikationerne fra Det Fælleskommunale Løndatakontor, som indeholder beskrivelse af fraværsstatistikken og fraværsstatistik for henholdsvis 2005 og 2006, kan findes på følgende link: http://www.fldnet.dk/publikationer/fravaersstat/ og er desuden vedlagt denne besvarelse.
Ved anvendelse af fraværsstatistikken skal man være opmærksom på, at der kan være en række kommuner, kommunale institutioner og lignende, som ikke er omfattet af statistikken. Dette kan skyldes, at der enten ikke er modtaget fraværsdata fra dem, eller fordi personerne ikke kan genfindes i lønstatistikken. Herudover er der personalegrupper, der ikke er omfattet af statistikken. I 2005 omfattede statistikken ca. 90 procent af de fuldtidsbeskæftigede inden for den kommunale sektor.
Ved sammenligning af data overtid skal man være opmærksom på, om en kommune er med det ene år men ikke det andet år. Eksempelvis er Københavns kommune ikke omfattet af statistikken for 2005, men er med i 2006. Af statistikken for 2006 fremgår det, at der er 34.711 fuldtidsbeskæftigede i Københavns Kommune. Det vil derfor have betydning for det samlede sygefravær i opgørelserne, om Københavns Kommune er med eller ej.
Ved anvendelse af statistikken skal man også være opmærksom på, at fraværet opgøres efter to metoder: kalenderdage og fraværsdagsværk. Ved beregning af fraværet i kalenderdage medregnes weekender, fridage samt søgnehelligdage, uanset om det er arbejdsdage eller ej, hvis første eller sidste fraværsdag falder før og efter disse.[1] Denne måler derfor sygdomsperioden. Fraværsdagsværk er derimod et mål for den arbejdsindsats, der bortfalder som følge af fraværet, og defineres som 7,4 time pr. sygedag, hvis der ikke foreligger oplysninger om fraværet opgjort i timer.[2]
Tabel 1. Sygefravær for ansatte i kommuner og amter, 2005-2006
Anm.:
1)Fraværsprocenten beregnes som â€antal dagsværk i fravær i alt†delt med â€antal mulige dagsværk i Ã¥ret i altâ€. Antallet af mulige dagsværk i Ã¥ret beregnes som antallet af kalenderdage minus lørdage, søndage, ferie og søgnehelligdage, jf. Fraværsstatistik 2006 for den kommunale sektor, s. 15. Antallet af mulige dagsværk er specifikt for det enkelte Ã¥r, og udgjorde 228 i 2005 og 227 i 2006, jf. Det Fælleskommunale Løndatakontor: Fraværsstatistik 2006 for den kommunale sektor, s. 7.
2) I statistikken defineres en helårsansat som et ansættelsesforhold, der uanset beskæftigelsesgrad, hvilket vil sige uanset om personen er deltids- eller fuldtidsansat, udgør et kalenderår.
3) Fraværets omfang beregnes som â€antal kalenderdage i fravær i alt†delt med â€antal mulige kalenderdage i Ã¥ret i altâ€, jf. Fraværsstatistik 2006 for den kommunale sektor, s. 15.Â
Kilde: Det Fælleskommunale Løndatakontor: Fraværsstatstik 2005 for den kommunale sektor, tabel 10 og tabel 11 og Fraværsstatistik 2006 for den kommunale sektor, tabel 10 og tabel 11.
Af tabel 1 fremgår sygefraværet for ansatte i kommuner og amter opgjort både målt som dagsværk og som kalenderdage. I 2005 var sygefraværet målt i dagsværk pr. fuldtidsbeskæftiget gennemsnitligt 12,2 fraværsdagsværk og 13,2 fraværsdagsværk i 2006.
Det samlede sygefravær for kommuner og amter kan ikke direkte aflæses af statistikken, men på baggrund af de data, der er oplyst i statistikkerne, og som er gengivet i tabel 1, er det muligt at give et skøn over det samlede sygefravær i kommuner og amter. Det vil dog kun være et skøn, da ikke alle amter og kommuner og ikke alle personalegrupper, som nævnt ovenfor, indgår i opgørelsen. Det skal også bemærkes, at omfanget af sygefraværet vil afhænge af, om det beregnes i kalenderdage eller dagsværk.
Et skøn for sygefraværet opgjort i dagsværk fÃ¥s ved at gange â€antal fuldtidsbeskæftigede†med â€sygefravær pr. fuldtidsbeskæftigetâ€, hvilket i 2005 svarer til knap 5.603.000 fraværsdagsværk, og i 2006 svarer til godt 6.810.000 fraværsdagsværk. Omregnet til fuldtidsbeskæftigede giver dette knap 24.600 fuldtidsbeskæftigede i 2005 og godt 30.000 fuldtidsbeskæftigede i 2006.[3]
Opgjort i kalenderdage fÃ¥s et skøn for sygefraværet ved at gange â€antal helÃ¥rsansatte†med â€sygefravær i kalenderdage pr. helÃ¥rsansatâ€, hvilket i 2005 svarer til godt 7.921.000 kalenderdage og i 2006 svarer til godt 9.774.000 kalenderdage. Omregnet til helÃ¥rsansatte giver dette godt 21.700 helÃ¥rsansatte i 2005 og knap 26.800 helÃ¥rsansatte i 2006.[4]
For en opdeling af sygefraværet på kommuner henvises der til Det Fælleskommunale Løndatakontors publikationer Fraværsstatistik 2005 for den kommunale sektor og Fraværsstatistik 2006 for den kommunale sektor. I tabel 10 i begge publikationer findes sygefraværet opgjort i kalenderdage fordelt på amter og kommuner, mens sygefraværet er opgjort i fraværsdagsværk i tabel 11.
Eksempelvis fremgÃ¥r det af tabel 11 pÃ¥ s. 46 i Fraværsstatistik 2006 for den kommunale sektor, at i Ã…lborg var sygefraværet pr. fuldtidsbeskæftiget mÃ¥lt i fraværsdagsværk 13,2 i 2006, mens fraværsprocenten var 5,8, og antallet af fuldtidsbeskæftigede var 13.033. Et skøn for det samlede sygefravær opgjort i fraværsdagsværk i Ã…lborg kan fÃ¥s ved at gange â€fraværet pr. fuldtidsbeskæftiget i fraværsdagsværk†med â€antallet af fuldtidsbeskæftigedeâ€, hvilket giver ca. 172.000 fraværsdagsværk. I 2006 var der 227 dagsværk. Sygefraværet i Ã…lborg kan derved beregnes til at udgøre cirka 760 fuldtidsbeskæftigede. Sygefraværet i fraværsdagsværk og i fuldtidspersoner vil være et skøn, da visse personalegrupper, som tidligere nævnt, ikke er omfattet af statistikken.
Udover at fordele fraværet på kommuner fordeles det i statistikken blandt andet også på fraværsårsag, ansættelsesform, aldersintervaller og overenskomstgruppe.
Ved sammenligning med sygefravær i andre sektorer, skal man være opmærksom på, om samme metode anvendes til at beregne sygefraværet. For at øge sammenligneligheden er der ved at blive etableret en fraværsstatistik, som Danmarks Statistik skal udgive. Statistikken skal indeholder ensartede oplysninger om fraværet i den kommunale sektor, staten og den private sektor. I slutningen af 2007 skulle der komme tal for alle tre sektorer for 2006.
[1] Jf. Det Fælleskommunale Løndatakontor: Fraværsstatistik 2005 for den kommunale sektor, s. 11.
[2] Jf. Det Fælleskommunale Løndatakontor: Fraværsstatistik 2005 for den kommunale sektor, s. 10 og s. 19.
[3] Antallet af dagsværk omregnes til fuldtidspersoner ved at dividere med antallet af mulige dagsværk, hvilket er kalenderdage minus lørdage, søndage, ferie og søgnehelligdage, i det pågældende år. Antallet af mulige dagsværk er specifikt for det enkelte år, og udgjorde 228 i 2005 og 227 i 2006, jf. Det Fælleskommunale Løndatakontor: Fraværsstatistik 2006 for den kommunale sektor, s. 7.
[4] Antallet af kalenderdage omregnes til helårsansatte ved at dividere med 365.