Folketingets Kommunaludvalg

 

 

 

 

 

Dato: 2. juli 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Kommunaludvalgs brev af 12. juni 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 122 (KOU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 122:

 

”Ministeren bedes redegøre for om, og i så fald, hvordan friplejehjem og friplejeboliger er anderledes stillet med hensyn til finansiering end kommunale og selvejende plejehjem og plejeboliger?”

 

 

Svar:

 

Jeg forstår spørgsmålet således, at spørgsmålet vedrører friplejeboliger, der oprettes efter lov om friplejeboliger.

 

Formålet med lov om friplejeboliger er dels at etablere rammerne for mere valgfrihed for borgeren, dels at give private adgang til at etablere og drive friplejeboliger i konkurrence med de kommunale plejeboligtilbud.

 

Reglerne herfor, herunder bl.a. regler for finansiering, afregning og lejeforhold m.v., er fastlagt i lov om friplejeboliger, lov nr. 90 af 31. januar 2007. Herudover hjemler loven en række bemyndigelser til ministeren til at fastsætte nærmere regler om bl.a. etablering af friplejeboliger, drift af friplejeboliger, takster til brug for afregning mellem friplejeboligleverandøren og kommunalbestyrelsen, procedurer for velfærdsministerens meddelelse af tilsagn om kvotetildeling, beboere i friplejeboligers egenbetaling for ydelser efter lov om social service kapitel 16 og om betaling for tilsyn.  

 

Ministeriet har, som Folketingets Socialudvalg og Boligudvalg er blevet orienteret om, d. 3. juni 2008 sendt udkast til Bekendtgørelse om afregning mellem friplejeboligleverandøren og kommunalbestyrelsen og om procedurer for velfærdsministerens meddelelse af tilsagn om kvotetildeling samt udkast til Bekendtgørelse om etablering af friplejeboliger i høring med henblik på at tilvejebringe grundlaget for første kvoteudbud medio 2008. Yderligere bekendtgørelser forventes sendt i høring snarest muligt.

 

Indførelse af friplejeboliger uden for den kommunale boligforsyning nødvendiggør en anden finansierings- og afregningsmodel, fordi prisen på de serviceydelser, som friplejeboligleverandører kan certificeres til, jf. nedenfor, ikke vil være omfattet af en driftsaftale mellem kommunen og serviceleverandøren. Derfor har det med loven bl.a. været målsætningen at tilvejebringe et nationalt takstsystem med udgangspunkt i et modulsystem, der har til formål at udgøre en del af grundlaget for kommunens service- og plejeafregning til friplejeboligleverandøren.

 

En række ydelser er ikke omfattet af lov om friplejeboliger. Det drejer sig bl.a. om levering af sygeplejeydelser efter sundhedsloven og om levering af aktivitets- og samværstilbud, hjælpemidler og beskyttet beskæftigelse efter lov om social service, som friplejeboligleverandørerne ikke kan certificeres til at levere i henhold til lov om friplejeboliger. Det er i udgangspunktet beliggenhedskommunen, der har leveringsansvaret for disse ydelser i forhold til beboere i friplejeboliger.

 

 

Karen Jespersen

 

/ Jakob Krogh