Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K
Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected]
|
Dato: 23. juni 2008
Under henvisning til Folketingets Kommunaludvalgs brev af 12. juni 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 119 (KOU Alm. del).
Â
â€Hvor stor en byrde mener ministeren, at den enkelte kommune skal bære i forbindelse med beviselig underkompensation pÃ¥ baggrund af opgavereformen.â€
Svar:
Partierne bag finansieringsaftalen fra februar 2006 har i forbindelse med kommunalreformen været meget opmærksom på, at der kan være en vis usikkerhed omkring de præcise konsekvenser for kommunerne. Det fremgik allerede af aftalen fra februar 2006, at beregningsforudsætningerne kunne
være forbundet med en vis usikkerhed og at man derfor afsatte en ekstraordinær særtilskudspulje i 2007 på 150 mio. kr. Denne ekstraordinære pulje blev videreført i 2008. I forbindelse med økonomiaftalen for 2007 blev der også afsat en ekstraordinær lånepulje til investeringer i bl.a. IT i forbindelse med kommunalreformen. Endvidere blev der af hensyn til usikkerheden om udgifterne på det tunge sociale område senere afsat en lånepulje på 250 mio. kr.
Partierne bag finansieringsreformen fra februar 2006 var endvidere enige om, at der var behov for at følge udviklingen i de sociale udgifter i kommunalreformens første år og vurdere, om der er behov for at justere de socioøkonomiske kriterier og/eller vægten af disse. Ifølge aftalen mellem partierne vil partierne på baggrund af udvalgets vurderinger i folketingssamlingen 2008/09 drøfte fremsættelsen af forslag om justeringer af kriterierne og/eller vægten af disse med virkning fra 2010. Dette arbejde forestås af Velfærdsministeriets Finansieringsudvalg, hvori blandt andet KL og en række ministerier er repræsenteret.
Karen Jespersen