Folketingets Kommunaludvalg Christiansborg	Finansministeren
	19. juni 2008

Svar på Kommunaludvalgets spørgsmål nr. 115 af 10. juni 2008 (alm. del).

Spørgsmål:

Under henvisning til KOU alm. del spm. 15 og beskæftigelsesministerens svar herpå, hvoraf det fremgår, at man ikke ligger inde med oplysninger om udviklingen i sygefraværet i kommunerne fra før 2005, bedes ministeren redegøre for, hvorledes ministeriet i handlingsplanen for at frigøre ressourcer til borgernær service kan komme frem til en konklusion om, at ”I de senere år har der været en tendens til et stigende sygefravær i det offentlige.”, hvordan ved ministeriet, at ”stigningen skyldes, at fraværsperioderne i gennemsnit er blevet længere.” Og hvilke årstal gøres dette op i forhold til og hvorledes når ministeriet frem til, ”at en del af udviklingen kan henføres til den stigende beskæftigelse”.

Svar:

Der findes ingen statistik over det samlede sygefravær i Danmark. Overordnet skelnes der mellem det korte sygefravær, hvor arbejdsgiverne afholder udgiften, og det længerevarende, hvor der udbetales sygedagpenge. Det længerevarende sygefravær udgør ca. 60 pct. af det samlede sygefravær. Udviklingen i antallet af sygedagpengemodtagere er derfor en god indikator på udviklingen i sygefraværet.

 

Antallet af sygedagpengemodtagere er vokset fra ca. 57.000 helårspersoner i første kvartal 2000 til ca. 91.000 i fjerde kvartal 2007, jf. figur 1a (sæsonkorrigerede tal). Alene fra primo 2004 til ultimo 2007 er antallet steget med 15.000 helårspersoner. Udviklingen i sygefraværet er dekomponeret for at afdække baggrunden for stigningen, jf. figur 1b. Stigningen skyldes fortrinsvist længere sygedagpengeforløb

Som nævnt i beskæftigelsesministerens svar på KOU alm. del spm. 15 findes der ikke tilgængelige oplysninger om det kommunale sygefravær før 2005. For 2005 og 2006 har Det Fælleskommunale Løndatakontor udgivet en fraværsstatistik for kommunalt og amtsligt ansatte.

Det generelle billede med stigende sygefravær, som skyldes længere sygeforløb, genfindes i fraværsoplysningerne for det kommunale og amtslige område i perioden 2005 til 2006. Antallet af fraværsdage pga. sygdom er steget blandt amtsligt og kommunalt ansatte, og stigningen skyldes længere sygeforløb, jf. figur 2a og 2b.

Figur 1a		Figur 1b
Modtagere af sygedagpenge. Helårspersoner 00-07		Modtagere af sygedagpenge. Dekomponeret udvikling, 04-07

Anm.: Antallet af sygedagpengemodtagere er opgjort kvartalsvist.

Kilde: Finansministeriet, Økonomisk Redegørelse, Maj 2008.

 

Figur 2a		Figur 2b
Fravær pga. sygdom pr. ansat, kommuner og amter		Antal sygeforløb pr. ansat og varighed af sygeforløb, kommuner og amter

Note: Fraværsdage pr. fuldtidsansat.

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken

 

Figur 3a		Figur 3b
Udviklingen i sygefraværet i staten – antal fraværsdage pr. ansat		Udviklingen i ledighed 1990-2006, 1.000 personer (sæsonkorrigeret)

Note 3a: Fravær ekskl. langtidssyge er fravær af 1-30 dages varighed.

Kilde 3a: Personalestyrelsen 2008, Sygefravær i Staten.

Note 3b: Ledigheden er opgjort på månedsbasis efter gammel definition.

Kilde 3b: Danmarks Statistik, Statistikbanken.

Blandt statsansatte er sygefraværet ligeledes steget i perioden 2000-2006, og den største del af stigningen skyldes længere sygeperioder, jf. figur 3a.

Sammenhængen mellem konjunktursituationen og antallet af sygedagpengemodtagere er blevet analyseret af Det Økonomiske Råd.[1] Heraf fremgår det, at der er tendens til, at antallet sygedagpengemodtagere stiger, når ledigheden falder.

Ledigheden har generelt været lav og faldende i perioden 2000-2007 med undtagelse af en kortvarig stigning fra slutningen af 2001 til slutningen af 2003, jf. figur 3b. En del af stigningen i sygefraværet siden primo 2004 kan derfor henføres til den stigende beskæftigelse.

Med venlig hilsen

Lars Løkke Rasmussen