Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K
Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected]
|
Dato: 01.07.2008
Under henvisning til Folketingets Kommunaludvalgs brev af 29. maj 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 107 (KOU Alm. del).
Â
â€Ministeren bedes kommentere materiale fra Aion om elektronisk stemmeafgivelse, herunder en vurdering af metoden set i forhold til kravene i valgloven, jf. alm. del - bilag 78.â€
Svar:
Den 7. april 2008 modtog ministeriet en henvendelse fra Københavns, Frederiksberg, Gentofte, Glostrup, Høje-Taastrup, Odense, Århus og Aalborg Kommuner. Under henvisning til et konkret projekt, de otte kommuner var ved at udvikle, bad kommunerne ministeriet om at tage initiativ til at tilvejebringe den nødvendige lovhjemmel til etablering af et forsøg med elektronisk stemmeafgivning på afstemningsstederne ved valget til Europa-Parlamentet i juni 2009 eller senest ved kommunalvalget i 2009.
De otte kommuners anmodning har givet regeringen anledning til mere principielle overvejelser om fordele og ulemper ved elektronisk stemmeafgivning på afstemningsstederne på valgdagen. En sådan procedure vil i givet fald indebære, at den nuværende folkelige kontrol med stemmeoptællingen på landets afstemningssteder erstattes af en specialistkontrol med stemmemaskinerne. Hertil kommer, at elektronisk stemmeafgivning og stemmeoptælling vil bryde med den hundredårige velafprøvede tradition for, hvordan stemmeafgivning og stemmeoptælling foregår i Danmark.
Det er endvidere nødvendigt at skabe fuld sikkerhed for, at et forsøg med elektronisk stemmeafgivning vil opfylde de fornødne krav til system- og driftssikkerhed samt sikre stemmehemmeligheden på tilstrækkelig vis.
Det er endvidere værd at hæfte sig ved, at der er eksempler fra udlandet, hvor der er oplevet store problemer med sikkerheden, bl.a. i Nederlandene og i USA, som bl.a. har ført til tilbagekaldelse af certificeringen af de elektroniske valgmaskiner og tilbagegang til papirbaseret stemmeafgivning. Belgien står tilsvarende over for at skulle træffe beslutning om eventuel anvendelse af et nyt elektronisk afstemningssystem. Dette gør det efter regeringens opfattelse vigtigt at afvente yderligere udenlandske erfaringer.
Efter en afvejning af de fordele, der knytter sig til elektronisk stemmeafgivning, over for de ovennævnte – afgørende – ulemper herved er det derfor regeringens opfattelse, at tiden ikke for øjeblikket er moden til at iværksætte et sådant forsøg. Velfærdsministeriet har derfor den 25. juni 2008 meddelt de otte kommuner, at regeringen ikke på nuværende tidspunkt vil tage initiativ til at ændre lovgivningen, så de otte kommuner kan gennemføre forsøg med elektronisk stemmeafgivning på afstemningsstedet.
For så vidt angår den løsningsmodel, Aion/Siemens har skitseret, skal ministeriet supplerende bemærke følgende:
Aion/Siemens har i den løsningsmodel, der er skitseret i alm. del – Bilag 78,
I vidt omfang søgt at imødegå de kritikpunkter i forhold til sikkerhed, vælgertillid m.v., som er blevet rejst i debatten om elektronisk stemmeafgivning. Bl.a. lægger deres model med maskinelt udskrevne stemmekvitteringer, hvor det parti eller den kandidat, vælgeren har stemt på, er påtrykt, sig tæt op ad den eksisterende procedure for stemmeafgivelse for at sikre en så høj genkendelse hos vælgeren og tillid til valgsystemet som muligt. Desuden sikres med de maskinelt udskrevne stemmekvitteringer en manuel optælling i tilfælde af systemnedbrud. Endvidere søges der ved en ikke-netværksbaseret løsning at minimere risikoen for udefrakommende manipulation med valgresultaterne.
Det er dog fortsat nødvendigt at skabe fuld sikkerhed for, at et forsøg med elektronisk stemmeafgivning vil opfylde kravene til system- og driftssikkerheden samt sikre stemmehemmeligheden pÃ¥ tilstrækkelig vis. Dette gælder ogsÃ¥ løsninger, der er ikke-netværksbaserede. Endvidere leverer heller ikke Aion/Siemens et bud pÃ¥ en løsning, der sikrer en opretholdelse af den folkelige kontrol med stemmeoptællingen, idet det fortsat – efter en overgangsperiode - er udgangspunktet, at valgresultatet skal genereres elektronisk – hvilket ogsÃ¥ er idéen med elektronisk stemmeafgivning.Â
Velfærdsministeriet kan derfor henholde sig til det svar, ministeriet den 25. juni 2008 har givet de otte kommuner.