Velfærdsministeriet

Administrationspolitik

J.nr. 2008-3244

mak                                                                                                           29. maj 2008

 

 

 

 

 

Det talte ord gælder

 

Velfærdsministerens talepapir til samråd i kommunaludvalget den 27. maj 2008

 

 

• Min pointe med at henvise til Bornholm var, at jeg mener, vi kan lære meget af erfaringerne fra Bornholm

 

• 74 % procent af bornholmerne stemte JA til sammenlægningen.

 

• Men der skete ogsÃ¥ et dyk i tilslutningen til sammenlægningen umiddelbart efter sammenlægningen. 

 

• Men efter et par Ã¥r vendte billedet, og opbakningen til reformen steg igen.

 

• Jeg tror at billedet fra Ledernes Hovedorganisations undersøgelse, er udtryk for nogle af de samme, tendenser, som var pÃ¥ spil pÃ¥ Bornholm. Det vil ikke komme bag pÃ¥ mig, hvis denne utilfredshed er udtryk for et overgangsfænomen.

 

• I forbindelse med undersøgelsen fra Lederens Hovedorganisation, er det ikke muligt at fÃ¥ oplyst, hvor mange og hvem der faktisk er blevet spurgt. Da grundlaget for undersøgelsen er uoplyst mÃ¥ man tage forbehold for, hvad man udleder pÃ¥ baggrund af undersøgelsen.

 

• Men lad mig da sige at jeg ogsÃ¥ oplever at der er problemer ude i kommunerne. Det gælder særligt pÃ¥ socialomrÃ¥det. Her tænker jeg blandt andet pÃ¥ hjemløse og psykisk syge.

 

• Men nÃ¥r man ser pÃ¥ kommunerne som helhed, er deres økonomi blevet væsentligt bedre.

 

• For det første vil jeg fremhæve, at alle omflytninger af opgaver foregik med fuld finansiering efter de almindelige DUT-principper – det vil sige, at pengene er fulgt med opgaven.

 

• I forbindelse med kommunernes budgetlægning for 2007 kunne det konstateres, at udviklingen i amternes udgifter i 2006, navnlig pÃ¥ det sociale omrÃ¥de, indebar et højere udgiftsniveau end forudsat i DUT-aftalen.

 

 

• For at undgÃ¥, at kommunerne blev underkompenseret ved overtagelsen af opgaverne fra amterne, tilbød regeringen at regulere kompensationen i overensstemmelse med udgiftsudviklingen.

 

• Efter en drøftelse med KL om størrelse og fordeling af kompensationen blev der i september 2007 opnÃ¥et enighed om at give kommunerne mulighed for at afholde yderligere udgifter pÃ¥ 424 mio. kr. i 2007.

 

• Kommunalreformen har skabt udgangspunktet for at kommunerne kan løse deres opgaver i kraft af en stærkere økonomi, men igen skal mulighederne i kommunalreformen bruges af kommunerne.

 

• Jeg vil her ogsÃ¥ godt minde om den brugerundersøgelse, som SFI gennemførte i 2007 blandt modtagere af praktisk hjælp og personlig pleje pÃ¥ ældreomrÃ¥det - det vil sige efter kommunalreformens gennemførelse.

 

• Undersøgelsen viser, at langt de fleste brugere af personlig pleje er tilfredse med bÃ¥de kvaliteten og stabiliteten af den hjælp, de modtager.

 

• Tallene viser, at rigtig mange borgere er tilfredse med den service, den offentlige sektor leverer.

 

• Kommunalreformen har Ã¥bnet et kæmpepotentiale for at udvikle den offentlige service til borgerne. Det skal vi udnytte.

 

• Reformen var en nødvendig, men ikke tilstrækkelig forudsætning for at udvikle den kommunale service.

 

• En undersøgelse foretaget af Det Kommunale og regionale Evalueringsinstitut (KREVI) fra september 2007 viser, at kommunerne forventer at indhøste store effektiviseringsgevinster pÃ¥ det administrative omrÃ¥de efter kommunalreformen.

 

• Men her er det altsÃ¥ vigtigt at kommunerne gør en indsats. Gevinsterne falder ikke bare ned i turbanen.

 

• Administrative reformer i kommunerne skal frigive midler til mere service til borgerne.

 

• Jeg fremlægger snart en redegørelse om rapporterne fra de fem udviklingsrÃ¥d, som følger udviklingen pÃ¥ det sociale omrÃ¥de.

 

• Desuden vil jeg, som lovet, afgive en redegørelse til Folketinget i forÃ¥ret 2009, hvor vi samler bredt op pÃ¥ erfaringerne fra den første kommunale valgperiode. Her kan vi fÃ¥ et nærmere kendskab til, hvad der rent faktisk er sket efter kommunalreformen.

 

• Det er præcist hele ideen bag regeringens kvalitetsreform. At vi nu mÃ¥lbevidst udvikler den offentlige service med afsæt i de stærkere rammer, som de større kommuner har givet. At kommunerne nu vil være mere robuste til at klare, opgaver som f.eks. udsatte børn og unge.

 

• Kommunalreformen giver efter min mening mulighed for at løse disse opgaver, som de smÃ¥ kommuner før reformen slet ikke var rustet til at hÃ¥ndtere, blandt andet pÃ¥ grund af manglende specialisering.

 

• Jeg vil gerne understrege, at der er gjort en kæmpestor og meget flot indsats i kommunerne, som ogsÃ¥ de kommunale ledere fortjener stor anerkendelse for.

 

• Overgangen til den nye struktur er jo gÃ¥et langt flottere end de fleste havde turdet hÃ¥be pÃ¥.

 

• Lad mig runde svaret af med at understrege, at det nu er uhyre vigtigt, at vi arbejder videre med at udnytte potentialet i de nye større kommuner.