[email protected]

[email protected]

 

Kirkeministeriet
Frederiksholms Kanal 21
Postboks 2123
1015 København K
www.km.dk

Telefon  3392 3390
Telefax  3392 3913
e-post    [email protected]

Dokument nr. 370330

Dato: 30. maj 2008

 

Folketingets Kirkeudvalg

 

Folketingets kirkeudvalg har i brev af 15. maj 2008 (KIU alm. del - spørgsmål 23) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) bedt om kirkeministerens besvarelse af følgende spørgsmål:

 

”Ministeren bedes redegøre for hvad der er begrundelsen for at ministeriets vejledning om flytning af lig og urner giver mulighed for at bryde gravfreden i utide, så "en fejltagelse" skal rettes op straks, i stedet for at blive udsat til gravfredstiden er udløbet?”

 

Svar:

Af §13 og §17 i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde fremgår det, at fredningstiden - som er den periode, i hvilken et gravsted ikke kan nedlægges - for et gravsted er mindst 20 år og for nedgravede askeurner mindst 10 år. I vedtægten for kirkegården kan fredningstiden fastsættes til en længere periode og der kan i vedtægten fastsættes en kortere fredningstid for børnegrave.

Hensynet til gravfreden indebærer principielt, at de i et gravsted nedsatte lig og urner ikke må opgraves eller flyttes så længe gravstedet er i brug. Dog kan ligflytning finde sted i ganske særlige tilfælde med biskoppens tilladelse efter indhentet erklæring fra sundhedsmyndighederne, jf. § 25, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 1238 af 22. oktober 2007 om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde. I følge samme bekendtgørelses § 25, stk. 2 kan kirkegårdsbestyrelsen tillade flytning af nedgravede askeurner.

Formålet med Kirkeministeriets vejledning nr. 9 af 18. februar 2008 om flytning af lig og urner er at angive nogle retningslinjer til brug for biskopper og kirkegårdsbestyrelser, når de skal træffe afgørelse i sager om henholdsvis flytning af lig og flytning af urner.

 

 

Birthe Rønn Hornbech

                                                    /                   Marjun Egholm   Â