Kirkeministeriet
Frederiksholms Kanal 21
Postboks 2123
1015 København K
www.km.dk

Telefon  3392 3390
Telefax  3392 3913
e-post    [email protected]

Dokument nr. 360730

Dato: 29. februar 2008

 

Folketingets Kirkeudvalg

Christiansborg

1240 København K

 


 


Kirkeudvalget har ved brev af 5. februar 2008 (KIU alm. del – spørgsmål 2) bedt om min besvarelse af følgende spørgsmål:

”Ministeren bedes oplyse hvilke krav, der stilles centralt til forrentningen af f.eks. gravstedskapitaler?”

 

Svar:

Der stilles ingen centrale krav til forrentningen af kirke-, præsteembede- eller gravstedskapitaler.

Bestemmelserne om forvaltning af kapitaler er fastsat i bekendtgørelse nr. 12. af 4. januar 2007 om bestyrelse af kirkernes og præsteembedernes kapitaler. Det fremgår af bekendtgørelsens § 11:

”§ 11. Kirkers og præsteembeders kapitaler, der ikke er udlånt, jf. §§ 8-10, placeres med henblik på sikker anbringelse og bedst mulig forrentning:

1) I sådanne obligationer i hvilke fondes midler kan anbringes, eller

2) I investeringsbeviser, i hvilke fondes midler kan anbringes, bortset fra investeringsbeviser i investeringsforeninger, hvis beholdning består af aktier, garantikapital eller andelskapital eller finansielle produkter som optioner og lignende, eller

3) På bankkonti under hensyntagen til en nødvendig likviditet eller opnåelse af størst muligt afkast.”

Stiftsudvalget vedrørende økonomi har ansvaret for forvaltningen af kapitalerne med bistand fra stiftsadministrationen. Stiftsudvalget aflægger en årsrapport for forvaltningen af kapitalerne, og Kirkeministeriet udsender en samlet regnskabsoversigt, hvori indgår en sammenligning af stifternes forrentning kapitalerne, jf. § 12-15 i bekendtgørelsen.

Ovennævnte ordning træder i kraft med virkning for regnskabsåret 2007.

 

 

Birte Rønn Hornbech

 


 

                                                              /Klaus Kerrn-Jespersen