|
|
8. oktober 2008
Ministeren bedes redegøre for det tilsyn, som de danske styrker har ført med de to fanger, som er blevet udleveret til de afghanske myndigheder, og redegøre for, hvordan man har sikret sig, at de pågældende ikke blev udsat for mishandling, herunder om man har spurgt fangerne, om de har været udsat for mishandling, og om man har ført samtaler med de udleverede uden afghanske myndigheders tilstedeværelse.
Jeg kan henvise til min besvarelse af Forsvarsudvalgets spørgsmål nr. 182 af 18. august 2008 og kan yderligere oplyse, at der i forbindelse med tilsynet ikke har været gennemført samtaler med fangerne uden de afghanske myndigheders tilstedeværelse. Jeg har anmodet forsvaret om at undersøge muligheden for i forbindelse med fremtidige tilsyn at søge samtaler gennemført uden de afghanske myndigheders tilstedeværelse.