(FOU alm.del-Spørgsmål 192)

 

 

8. oktober 2008

Spørgsmål nr. 192:

Kan ministeren bekræfte, at tre børn blev dræbt af et ISAF-angreb i Gayan-distriktet i Paktika-provinsen i det østlige Afghanistan sidst i august 2008, samt oplyse, om danske styrker var involveret i angrebet?

Svar:

Til brug for min besvarelse har Forsvarsministeriet anmodet Forsvarskommandoen om en udtalelse. Forsvarskommandoen har i den anledning oplyst følgende:

 

”Den NATO-ledede ISAF-styrke gennemførte ikke nogen operation i Gayan-distriktet i Paktika-provinsen i det pågældende tidsrum.”