(FOU alm.del-Spørgsmål 185)

 

3. oktober 2008

Spørgsmål nr. 185:

I forlængelse af Ministerens svar på spørgsmål 174 bedes Ministeren oplyse følgende:

 

-          HvornÃ¥r har Istjenesten sidst været indsat i større omfang?

 

-          Hvor stor er sandsynligheden for, at Istjenesten kommer i aktion i større omfang i de kommende vintre henset til det varmere og varmere klima i Danmark?

 

-          Hvor stor vil den Ã¥rlige besparelse skønsmæssigt være ved at nedlægge Istjenesten?

 

-          Er der mulighed for – hvis man har nedlagt Istjenesten, og der alligevel mÃ¥tte komme en vinter, der er sÃ¥ kold, at der er behov for isbryderassistance - at lÃ¥ne, leje eller chartre denne enten indenlands eller andetsteds?

 

Svar:

Til brug for besvarelsen har Forsvarsministeriet anmodet Forsvarskommandoen om udtalelser.

 

Forsvarskommandoen har oplyst følgende:

 

”Statens Istjeneste var sidst aktiveret i større omfang i vinteren 1995/96.

 

Statens Istjeneste aktiveres i forbindelse med en iskampagne, som iværksættes, når der er udbredt fastis i danske farvande og havne. Hverken Forsvarskommandoen eller Statens Istjeneste har mulighed for at vurdere sandsynligheden for, hvornår kommende vintre vil afstedkomme behov for en iskampagne.

 

Udgifter til drift af Statens Istjeneste dækkes ved inddrivning af isafgifter fra søfarten og havnene. Ved nedlæggelse af Statens Istjeneste vil der for søfarten og havnene være en umiddelbar besparelse svarende til de fastlagte isafgifter. En nedlæggelse af Statens Istjeneste vil dog, medmindre der etableres en tilsvarende tjeneste eller iværksættes andre tiltag, betyde, at det nødvendige beredskab til at bistå erhvervet i forbindelse med en isvinter ikke længere vil eksistere.

 

Når en iskampagne iværksættes, benytter Statens Istjeneste sig i vidt omfang allerede af indchartrede skibe i form af eksempelvis isbrydende bugserfartøjer til supplement for isbryderne. Disse skibe kan supplere isbryderne over kortere distancer og ved mindre isforekomster og istykkelser.

 

Udbuddet af skibe med isbrydningskapacitet, som kan erstatte de nuværende isbrydere, skønnes begrænset og er for størstepartens vedkommende statsejet. Ved en is­vinter, der er så kold, at der skal iværksættes en iskampagne, kan man således ikke for­vente, at det vil være muligt at skaffe isbrydere til danske farvande, idet disse skibe forventeligt vil være indsat for at løse isbrydningsopgaver i eget område. Det kan supplerende oplyses, at Danmark har en bilateral aftale med Sverige om gensidig isbryderassistance, herunder kortvarige enkeltstående udlån af isbrydere over relativt kort geografisk afstand.”

 

For størrelsen af de umiddelbare besparelser kan jeg henvi­se til min besvarelse af Forsvarsudvalgets spørgsmål nr. 174 af 26. august 2008.

 

Det kan i øvrigt oplyses, at muligheden for at konkurrenceudsætte den praktiske del af isbrydningsopgaven undersøges i regi af en arbejdsgruppe under Forsvarskommandoen.