STATSMINISTERIET
                                                                                                       Dato: 2. september 2008
Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål 178 stillet af Folketingets Forsvarsudvalg.
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, hvordan manuskriptet til bogen "Kære statsminister!
‑ løgnen om krigen i Irak", som ministeriet modtog en kopi af pr. mail d. 18.
januar 2008, er blevet modtaget og behandlet i ministeriet?
Svar:
Statsministeriet modtog den 18. januar 2008 kopi af en mail fra Bo Elkjær til udenrigsminister Per Stig Møller, hvor Bo Elkjær anmodede udenrigsministeren om et interview. Vedhæftet mailen var manuskript til Bo Elkjærs bog. Materialet er således alene sendt til Statsministeriet som en kopi. Materialet har ikke været genstand for videre sagsbehandling i Statsministeriet.