(FOU alm.del-Spørgsmål 174)

 

26. august 2008

Spørgsmål nr. 174:

Jf. svarene på FOU, alm. del - spm. 160 og 161 om isafgifter (til dækning af udgifter ved isbrydning) bedes ministeren oplyse, hvilket beløb der årligt de seneste fire år er indkommet som isafgifter fra søfart og havne, samt at oplyse, hvilke overskydende beløb der er videresendt til Finansministeriet i de enkelte år. Yderligere bedes ministeren oplyse, hvordan de tilsvarende beløbsstørrelser forventes at blive hvert af de kommende fire år?

 

Svar:

Til brug for min besvarelse har jeg anmodet Forsvarskommandoen om en udtalelse. Forsvarskommandoen har i den anledning oplyst følgende: 

 

” Forsvaret har i de seneste 4 år har haft følgende indtægter og udgifter i forbindelse med Istjenesten. Indtægterne omfatter isafgifter fra søfart og havne, mens udgifterne omfatter driften af Istjenesten. Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 161, så opkræver forsvaret isafgifterne. Afgifter indgår som en del af statens indtægter og kan ikke deponeres af forsvaret.

 

Resultat Istjenesten	2004	2005	2006	2007
Skibsandel	15.405.779	10.992.643	9.890.546	9.588.737
Havneandel	11.686.564	11.486.142	11.743.436	10.449.733
Isafgifter, i alt	27.092.343	22.478.785	21.633.982	20.038.470
Drift af Istjenesten	-10.702.409	-16.807.469	-13.754.898	-19.331.166

Bem.: alle tal er i PN 2007.

 

Forsvaret ydes fuld kompensation for driften af istjenesten, idet der årligt gennemføres en rammeudligning. 

 

For indeværende år og de kommende 4 år forventes de tilsvarende beløbsstørrelser at blive:

Prognose Istjenesten	2008	2009	2010	2011	2012
Skibsandel	10.050	9.200	9.300	9.350	9.400
Havneandel	10.050	9.200	9.300	9.350	9.400
Isafgifter, i alt	20.100	18.400	18.600	18.700	18.800
Drift af Istjenesten	-20.900	-13.900	-16.600	-16.500	-13.900

Bem.: alle tal er i 1000 kr. PN 2008

 

Den samlede isafgift fastsættes på grundlag af de gennemsnitlige udgifter til istjenesten i den forudgående 20-års periode, jf. lov nr. 901 af 29. november 1995. 1980’erne var et koldt årti med adskillige isvintre, hvilket har betydet en faldende isafgift i de senere år, efterhånden som disse isvintre glider ud af 20-års beregningen.

 

Den årlige udgift til drift af Istjenesten er styret dels af aktivitetsniveauet (isvintre) og dels af den faste omkostning til opstilling og drift af besætning og isbrydere. Den største driftsomkostning omfatter vedligeholdelse af isbryderne, hvor der både er tale om planlagte vedligeholdelsesarbejder, f.eks. ved periodiske eftersyn og dokninger, og om ekstraordinære vedligeholdelsesarbejder, f.eks. den i arbejdsmiljøloven krævede asbestsanering.

 

De planlagte periodiske eftersyn og dokninger af de 3 isbrydere falder ujævnt fordelt over årene, hvorfor den angivne prognose for drift af Istjenesten varierer fra år til år. Dette påvirker også prognosen for isafgiften, da disse tal indgår i 20-års beregningen.

 

I prognosen indgår kun de faste omkostninger til opstilling og drift af besætning og isbrydere, hvorfor forudsætningen for denne er, at der ikke i de kommende 4 år vil forekomme isvintre eller uforudsete drifts- eller vedligeholdelsesarbejder på isbryderne.”