Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 77 (Alm. del), som Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har stillet til justitsministeren den 10. januar 2008.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Cristina A. Gulisano

 

Spørgsmål nr. 77 fra Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Alm. del):

 

”Kan ministeren nærmere belyse ræves sundhedstilstand, medicinforbrug og dødelighed, når de holdes i bur?”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har oplyst følgende:

 

”Fødevarestyrelsen kan ikke belyse spørgsmålet om medicinforbrug til farmede ræve. Dette skal ses i lyset af, at medicinregistreringen primært angår fødevareproducerende dyr, idet den foretages af fødevaresikkerhedsmæssige hensyn, med særligt sigte på at mindske risikoen for resistensudvikling.  I medicinregistreringen indgår dog besætninger med mink, men data vedrørende ræve indgår ikke særskilt. Da en væsentlig del af de besætninger, der holder ræve, tillige har mink, og da minkproduktionen i sådanne besætninger typisk udgør en langt større del end ræveproduktionen, kan særskilte tal for medicinforbruget til ræve ikke udskilles.

 

Fødevarestyrelsen har heller ikke data vedrørende sundhedstilstand og dødelighed hos farmede ræve. Fødevarestyrelsen har rettet henvendelse til Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF) ved Aarhus Universitet og forespurgt, om DJF havde kendskab til undersøgelser, der nærmere kunne belyse sundhedstilstanden hos farmede ræve.

 

DJF har med brev af 17. januar 2008 besvaret henvendelsen, og besvarelsen vedlægges til orientering.

 

Det fremgår, at DJF ikke har kendskab til sådanne undersøgelser, og at henvendelser til en række andre forskningsinstitutioner i Danmark, Norge og Finland ikke har givet resultat.

 

Landbrugets Rådgivningscenter har afgivet en udtalelse, hvoraf fremgår, at der for de tre typer farmræve, der typiske er tale om (blåræve, sølvræve og krydsningsræve) er forskel i dødelighed, og at den største dødelighed optræder ved fødsel og de første dage herefter.

 

Landbrugets Rådgivningscenter anfører også, at dødeligheden generelt er lav, og at hovedparten af dødeligheden findes i de første 2 leveuger, men der er ikke angivelse af nogen dødelighedsprocenter. Det bemærkes, at DJF anfører, at det er vanskeligt at kvantificere hvalpedrab under farmforhold, da tæven ofte æder hvalpene før første inspektion.”

Af udtalelsen fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet, hvortil der er henvist i Fødevarestyrelsens udtalelse, fremgår følgende:

 

”Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet skal hermed oplyse, at vi ikke har kendskab til undersøgelser eller opgørelser, der særligt belyser de dyresundhedsmæssige forhold hos farmede burræve, der holdes til pelsproduktion.

 

I forbindelse med besvarelsen af ovennævnte henvendelse har vi kontaktet kollegaer ved Det Biovidenskabelige Fakultet (tidligere KVL) og ved Biologisk institut på Københavns Universitet, ved Danmarks Tekniske Universitet samt i Norge og Finland. Ingen af de danske kontakter har kunnet komme med valide tal eller undersøgelser om ræve. Vi har endnu ikke fået svar fra Norge og Finland. Såfremt vi modtager brugbare oplysninger herfra, vil disse blive videresendt til Fødevarestyrelsen.

 

Kopenhagen Fur (Dansk Pelsdyravlerforening) henviser til Det Dyreetiske RÃ¥ds Udtalelse om Pelsdyrproduktion (22. januar 2003).

 

Daka Bio-industries har oplyst, at de kun har data for dødeligheden af farmræve omkring pelsning, hvilket ikke afspejler sundhedstilstanden for rævene.

 

Landbrugets Rådgivningscenter, ved Vilhelm Weiss, har udfærdiget en vurdering af sundhedstilstanden hos ræve (Bilag 1). I denne forbindelse kan nævnes, at der foreligger videnskabelig dokumentation for de nævnte artsforskelle i hvalpedrab (f.eks. Pyykönen et al., 2005). Det er dog vanskeligt at kvantificere hvalpedrab under farmforhold, da tæven ofte æder hvalpede før første inspektion (Braastad & Bakken, 1993).

 

Bilag 1. Udtalelse fra Landbrugets RÃ¥dgivningscenter ved Vilhelm Weiss

 

DØDELIGHED OG MEDICINFORBRUG I FORBINDELSE MED FARMOPDRÆT AF RÆVE I DANMARK.

 

De ræve, der opdrættes i Danmark, kan lidt groft deles op i blårævetyper, sølvrævetyper og krydsningsræve.

 

Der er med hensyn til dødelighed forskel mellem de 3 kategorier, men generelt set, er dødeligheden hos de farmopdrættede ræve lav. Alle 3 kategorier har dog det til fælles – og til fælles med andre dyrearter, der føder mange unger pr. kuld – at den største dødelighed optræder ved fødsel og de første dage derefter. Ved blårævetyperne og ved krydsningsrævene er det typisk på grund af for svagt fødte hvalpe (hvalpe født 1 -2 dage for tidligt), at der mistes hvalpe i forbindelse med eller umiddelbart efter fødsel. Effektivt avlsarbejde og en mere optimal fodring af tæverne har dog reduceret dette problem betragteligt de senere år. Hos sølvrævene har der været problemer med mange mistede hvalpe omkring fødsel på grund af, at tæverne har bidt dem ihjel. Flere års forskning indenfor sølvrævetævers adfærd har vist, at problemet kan reduceres ganske væsentligt. Denne forskning er implementeret i de danske farme, der stadig opdrætter sølvrævetyper.

 

Efter rævehvalpenes 2. leveuge er dødsfaldene meget begrænsede. Rævehvalpe er generelt robuste, og foderet, de tildeles, justeres hele tiden efter den nyeste tilgængelige viden.

 

Antibiotikaforbruget i forbindelse med farmopdræt af ræve varierer meget fra farm til farm, hvorfor det ikke er muligt at give et præcist billede af dette. Ud fra meldinger fra ræveavlere er antibiotikaforbruget dog lavt. Der anvendes dog en del medikamenter til at forebygge/behandle øremider og indvoldsorm ved ræv.

 

Det lave antibiotikaforbrug kan til en vis grad tilskrives det faktum, at rævene under de nuværende indhusningsforhold ikke er kommet ret meget i forbindelse med gødning og urin, og ikke har haft adgang til jord. De lovgivne indhusningsforhold, hvor rævene skal have adgang til kasse med gravemateriale, fast plade til at ligge på og adgang til at gå på jorden vil uden tvivl bevirke et øget behov for anvendelse af antibiotika i rævebesætninger, og et øget forbrug af midler til bekæmpelse af øremider og indvoldsorm, hvis den nuværende gode sundhedsstatus og lave dødelighed skal opretholdes.”