Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 76 (Alm. del), som Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har stillet til justitsministeren den 10. januar 2008.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Cristina A. Gulisano

 

Spørgsmål nr. 76 fra Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Alm. del):

 

”Vil ministeren oplyse, om der findes materialer, der kan udgøre en bunden i en redekasse, som ikke indebærer, at rævene går eller ligger på en fugtig og i frostvejr iset bund?”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra institutleder og lektor Leif Lau Jeppesen, Københavns Universitet, Biologisk Institut, der har oplyst følgende:

 

”Ved besvarelsen af dette spørgsmål er det efter instituttets opfattelse væsentligt at være opmærksom på, at der i relation til ræves tilsvining af bundmaterialet i redekasser må skelnes mellem avlskasser og helårskasser/-skjul.

 

I avlsperioden (dvs. i forårsmånederne) tildeles ræve traditionelt en avlskasse. Forskning og praktisk erfaring på området viser, at denne kasses størrelse og udformning – med henblik på at opfylde rævetævens behov i avlsperioden – bør svare til det, der følger af § 31, stk. 3, i bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr (dvs. bl.a. en højde på mindst 35 cm og et bundareal på mindst 40 x 50 cm (indvendige mål)).

 

Der er i avlsperioden ikke problemer med tilsvining af denne avlskasses bundplade, idet ræven i avlsperioden holder kassen tør og ren. Hvis avlskassen imidlertid efterlades i buret året rundt, bliver den i mange tilfælde svinet til med fæces (dvs. ekskrementer), og det gælder både inde i kassen og oven på kassen. Det skyldes, at ræven, når kassen er placeret inde i buret, kun holder denne form for redekasse ren i avlsperioden.

 

Ud over avlskassen har ræve året rundt behov for et sted, som de kan søge tilflugt i, når de forstyrres. Dette tilflugtssted benævnes en helårskasse/-skjul.

 

Helårskassen/-skjulet kan – i overensstemmelse med anbefalingen i Europarådets rekommandation om pelsdyr fra 1999 – være en hylde med to ugennemsigtige, sammenstødende sider, som anbringes inde i buret, eller en anden konstruktion, som lægges i eller oven på buret.

 

Der er efter instituttets opfattelse ikke på nuværende tidspunkt forskningsmæssigt belæg for at stille specifikke krav til størrelsen eller udformningen af helårskassen/-skjulet, idet en lille og ukompliceret konstruktion uden tvivl vil opfylde rævens behov.

 

Der knytter sig imidlertid to problemstillinger til brugen af helårskasser. For det første kan rævene svine i dem, og for det andet kan rævene vælge at gemme sig så meget i dem, at rævene ikke vænner sig til mennesker og farmmiljø og derfor bliver mere frygtsomme.

 

Førstnævnte problemstilling om tilsvining behøver ikke at have noget stort omfang. Det skyldes, at tilsvining af helårskassen/-skjulet kan imødegås på flere måder:

 

1) I helårskasser, der placeres oven på buret, er det kun få individer, der sviner kassen til. Ifølge Justitsministeriets bekendtgørelse om pelsdyr kan den i bekendtgørelsen beskrevne redekasse udmærket placeres oven på buret og dermed tjene både som avlskasse og helårskasse/-skjul. På de rævefarme, hvor burene er placeret i lave haller med to rækker bure, kan dette imidlertid ikke lade sig gøre, fordi loftshøjden ikke tillader det.

 

2) Svineri i helårskassen er arveligt betinget og kan minimeres ved selektion.

 

3) Højden af helårskassen/-skjulet kan tilpasses (minimeres) således, at ræven ikke kan indtage normal defækationspositur og derfor ikke kan defækere i kassen. En sådan minimering af kassens højde reducerer efter instituttets opfattelse ikke kassens gavnlige effekt på rævens velfærd.

 

4) En helårskasse/-skjul til placering inde i buret kan udformes som en terning med 4 sider i træ (heraf en med åbning), et loft i trådnet og uden bund. Herved sikrer kassen/-skjulet, at ræven kan gemme sig, at fæces leveret i kassen falder gennem burbunden, og at toppen af kassen samtidig kan tjene som observationsplatform/-hylde.

 

For så vidt angår den anden problemstilling om frygtsomhed kan det oplyses, at frygtsomheden kan minimeres, hvis én af helårskassens/-skjulets sider består af trådvæv således, at ræven kan se ud.”

 

På Justitsministeriets telefoniske forespørgsel har Leif Lau Jeppesen supplerende oplyst, at der – i modsætning til, hvad der følger af pelsdyrbekendtgørelsen – efter hans opfattelse kan stilles forskellige krav til henholdsvis en avlskasse og en helårskasse/-skjul, og at problemet med tilsvining vil kunne minimeres, hvis de krav, der stilles til henholdsvis avlskassen og helårskassen/-skjulet, svarer til det i udtalelsen anførte, jf. ovenfor.