Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 74 (Alm. del), som Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har stillet til justitsministeren den 10. januar 2008.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Cristina A. Gulisano

 

Spørgsmål nr. 74 fra Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Alm. del):

 

”Vil ministeren vurdere, hvornår det vil være rimeligt at bede pelsdyravlerne om at efterleve de krav, der følger af pelsdyrbekendtgørelsens §§ 27, 31 og 35 set i relation til rævenes produktionscyklus?”

 

Svar:

 

1. Om ræves reproduktionscyklus fremgår af Det Dyreetiske Råds udtalelse om pelsdyr (2003), side 12-13, bl.a. følgende:

 

”Ræ­vens reproduktion følger den årlige cyklus, og tæven føder typisk et kuld hvalpe i april-maj. Den røde ræv får 1-6 hvalpe, og den naturlige fravænning foregår, når hvalpene er omkring 12-15 uger gamle. Polarræven får 1-11 hvalpe, der fravænnes naturligt ved 5-9 ugers alderen. Hvalpene er helt afhængige af tæven i de første uger. …

 

Hvalpene fravænnes ved 8 ugers alderen. … Efter fravænningen holdes hvalpene enten enkeltvis eller i par indtil december, hvor pelsningen foregår.”

 

2. Som det bl.a. fremgår af Justitsministeriets brev til udvalget af 7. december 2006, var det i forbindelse med udstedelsen af pelsdyrbekendtgørelsen ministeriets vurdering, at det ville kunne rejse spørgsmål af væsentlig ekspropriationsretlig karakter, hvis en række af kravene i bekendtgørelsen fik virkning for pelsdyravlerne, uden at der samtidig blev indført en række overgangsordninger.

 

Overgangsordninger blev derfor fastsat for visse af bekendtgørelsens krav, herunder for systemer med bure eller andre opholdssteder til ræve taget i brug før bekendtgørelsens ikrafttræden. Disse skulle herefter først den 31. december 2007 opfylde kravene om, at ræve skal have mulighed for at grave (§ 27), kravene om helårsredekasse og hylde (§ 31) samt kravene til burstørrelse og -indretning (§ 35), jf. bekendtgørelsens § 51, stk. 5.

 

Der kan i forhold til længden af overgangsordningen bl.a. peges på, at det følger af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris beretning fra 2004, at beretningens krav til den eksisterende ræveproduktion skulle være opfyldt inden for 3 år.

 

Herudover indeholder pelsdyrbekendtgørelsens § 51, stk. 5, en adgang for justitsministeren til i særlige tilfælde efter en konkret vurdering at forlænge fristen. Denne adgang for ministeren til at forlænge fristen skal ses i lyset af, at kravene i forhold til f.eks. pelsdyravlere, der alene driver ræveavl, vil kunne ramme så økonomisk intensivt, at der efter omstændighederne kan være tale om et ekspropriativt indgreb uanset overgangsordningen på 1 år.

 

I Justitsministeriets brev af 7. december 2006 til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri gjorde ministeriet i øvrigt opmærksom på, at det ikke var muligt at sige, i hvor mange tilfælde spørgsmålet om ekspropriation ville opstå i praksis.

 

3. Med hensyn til de ræveavlere, der har ansøgt Justitsministeriet om forlængelse af fristen, og som opfylder betingelserne for at blive meddelt en sådan forlængelse, jf. pkt. 2 ovenfor, er det efter Justitsministeriets opfattelse ikke relevant at lade ræves reproduktionscyklus indgå i vurderingen af, fra hvilket tidspunkt det er rimeligt at lade de nye krav få virkning.

 

Justitsministeriet kan i den forbindelse henvise til sin besvarelse af spørgsmål nr. 78 fra Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Alm. del), hvoraf fremgår, at der efter Justitsministeriets helt foreløbige vurdering af de økonomiske konsekvenser, der for flere af avlerne er forbundet med navnlig arealkravet i pelsdyrbekendtgørelsens § 35, stk. 1, formentlig vil blive tale om en forlængelse af fristen på adskillige år for disse ræveavlere.

 

De pågældende avlere vil dermed have mulighed for at indrette sig i overensstemmelse med de nye krav.