Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 71 (Alm. del) som Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har stillet til justitsministeren den 8. januar 2008.

 

 

 

Lene Espersen

/

Cristina A. Gulisano

 

Spørgsmål nr. 71 (Alm. del) fra Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri:

 

”Vil ministeren kommentere vedlagte henvendelse fra Jon Vinding, Dyreværnsforeningen Anima af 8. januar 2008 og i den forbindelse bekræfte, at rævefarme er forbudt i Holland, England og Østrig samt oplyse de økonomiske konsekvenser for staten, hvis det forbydes at opdrætte ræve i Danmark?”

 

Svar:

 

1. Det fremgår af Dyreværnsforeningen Animas henvendelse af 8. januar 2008 til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bl.a., at der efter foreningens opfattelse er behov for en skærpelse af de regler om hold af ræve, der følger af pelsdyrbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1734 af 22. december 2006 om beskyttelse af pelsdyr, som ændret ved bekendtgørelse nr. 383 af 24. april 2007.

 

Justitsministeriet kan oplyse, at der med gennemførelsen af pelsdyrbekendtgørelsens regler om hold af ræve er taget højde for de forpligtelser og forslag, der bl.a. følger af Europarådets rekommandation om pelsdyr, Det Dyreetiske Råds udtalelse om pelsdyr og Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris beretning af 2. juni 2004.

 

Justitsministeriet finder ikke, at der på nuværende tidspunkt er anledning til at gennemføre yderligere stramninger på dette område.

 

2. Til brug for besvarelsen af spørgsmålet om, hvorvidt rævefarme er forbudt i Nederlandene, Storbritannien og Østrig, har Justitsministeriet anmodet Udenrigsministeriet om at indhente oplysninger om retstilstanden i de respektive lande på dette område.

 

Den danske ambassade i Wien har om retstilstanden i Østrig bl.a. oplyst, at dyrebeskyttelse indtil udgangen af 2004 var undergivet de ni østrigske forbundslandes lovgivningskompetence, og at hvert forbundsland havde sin egen lovgivning med tilhørende administrative forskrifter.

 

Med virkning fra den 1. januar 2005 blev den østrigske forfatning ændret således, at lovgivningskompetencen blev overført til forbundet. Samtidig hermed trådte en forbundsdyreværnslov i kraft.

 

I artikel 25, stk. 5, i forbundsdyreværnsloven er der fastsat et forbud mod hold af pelsdyr til pelsvinding. Der blev ikke i forbindelse med lovens gennemførelse fastsat overgangs- eller undtagelsesbestemmelser i relation til forbuddet, idet der ikke siden 1998 har eksisteret pelsfarme i Østrig.

 

Den danske ambassade i London har om retstilstanden i Storbritannien bl.a. oplyst, at opdræt af dyr til pelsproduktion blev forbudt i England og Wales med loven ”Fur Farming (Prohibition) Act 2000”.

 

Fra 2000 og indtil det totale forbud trådte i kraft i 2003 fandt en udfasning sted. Pelsdyrproducenter, der som følge af forbuddet måtte lukke deres farme, kunne ansøge staten om erstatning i medfør af regler fastsat i bekendtgørelsen ”The Fur Farming (Compensation Scheme) (England) Order 2004”.

 

Den danske ambassade i Haag har om retstilstanden i Nederlandene oplyst, at der den 1. april 2008 træder en lov om forbud mod opdræt af dyr til pelsproduktion i kraft. Bortset fra minkopdræt, der ikke omfattes af lovens forbud, er alle dyr, herunder ræve, omfattet af loven. Loven blev vedtaget i 1998 med en overgangsperiode pÃ¥ 10 Ã¥r med henblik pÃ¥ at give de enkelte opdrættere mulighed for at omlægge deres produktion. Forbuddet omfatter bÃ¥de etablering af nye opdrætsfaciliteter og eksiste-rende opdræt. Der ydes ikke økonomisk kompensation til eksisterende opdrættere.

 

Ambassaden i Haag har endvidere oplyst, at forbuddet mod ræveopdræt til pelsproduktion ikke medførte problemer i Nederlandene, idet der kun var et meget lille antal opdræt. PÃ¥ nuværende tidspunkt er der ikke konkrete overvejelser i Nederlandene om indførelse af et forbud mod minkproduktion.

 

3. Om mulighederne for at indføre et nationalt forbud mod ræveproduktion og de økonomiske konsekvenser for staten, der vil kunne være forbundet hermed, henvises til Justitsministeriets besvarelse af 24. januar 2008 af spørgsmål nr. 73 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.