Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri



København, den 11. januar 2008

Sagsnr.: 5967

 

 

 

 

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 14. december 2007 (FLF alm. del – spørgsmål nr. 56) udbedt sig min besvarelse af følgende FLF 56:

 

 

 

Spørgsmål FLF 56 :

”Vil ministeren i forlængelse af svaret på FLF alm. del – samrådsspm. G og H den 12. december 2007 om lange kvægtransporter til Rusland oplyse, hvor tit der er bemærkninger/påtaler til en besætningsejer i forbindelse med dyrevelfærdskontrol, og hvor tit der foretages opfølgende besøg hos besætningsejeren i forbindelse hermed opgjort på de enkelte kontrolafdelinger i absolutte og relative tal?”

 

Svar:

Vedrørende bemærkninger/påtaler  til besætningsejer i forbindelse med dyrevelfærdskontrol har Fødevarestyrelsen senest opgjort dette for 2005.

 

Der er i 2005 er udført i alt 2305 velfærdsbesøg, og der er ved disse besøg givet 1647 indskærpelser, langt de fleste i forbindelse med kontroller hos kvæg- og svineproducenter. Da der ofte vil være tale om flere indskærpelser hos en enkelt producent, er der ikke tale om indskærpelser i 1647 besætninger.

 

Indskærpelserne er ulige fordelt på dyrearter, således er der for svins vedkommende gennemført 647 besøg og her er der samlet givet 1053 indskærpelser. Sammenlignet hermed er der ved 844 besøg i kvægbesætninger givet 457 indskærpelser. En detaljeret gennemgang af resultaterne for velfærdskontrollen 2005 kan findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside på: http://www.foedevarestyrelsen.dk/Dyrevelfaerd/Velfaerdkontrol/Velfaerdsrapport/forside.htm .

 

Fødevarestyrelsen har  endnu ikke opgjort de tilsvarende tal for 2006, men dette forventes sammen med resultaterne for 2007 at blive offentliggjort senest 1. april 2008.

 

Med hensyn til spørgsmålet om opfølgende besøg hos besætningsejere, der er indført fra 2007, opgør Fødevarestyrelsen for kvæg og svins vedkommende disse tal pr. kvartal. Disse tal inkl. antal gennemførte besøg indsendes to måneder forskudt, således at det kan opgøres om de planlagte opfølgende besøg har været gennemført. For indeværende foreligger oplysningerne for de to første kvartaler af 2007 opgjort på kontrolafdelinger således:

 

 

Kontrolafdeling Ålborg: 73 gennemførte kontroller, 2 planlagte opfølgende besøg, 0 gennemført (0%).

 

Kontrolafdeling Viborg: 134 gennemførte kontroller, 12 planlagte opfølgende besøg, 2 gennemført (17 %).

 

Kontrolafdeling Herning: 60 gennemførte kontroller, 8 planlagte opfølgende besøg, 0 gennemført (0%).

 

Kontrolafdeling Århus: 68 gennemførte kontroller, 15 planlagte opfølgende besøg, 1 gennemført (7%).

 

Kontrolafdeling Vejle: 69 gennemførte kontroller, 9 planlagte opfølgende besøg, 7 gennemført (78%).

 

Kontrolafdeling Esbjerg: 72 gennemførte kontroller, 6 planlagte opfølgende besøg, 0 gennemført (0%).

 

Kontrolafdeling Haderslev: 16 gennemførte kontroller, 3 planlagte opfølgende besøg, 0 gennemført (0%).

 

Kontrolafdeling Odense: 51 gennemførte kontroller, 2 planlagte opfølgende besøg, 1 gennemført (50%).

 

Kontrolafdeling Ringsted: 57 gennemførte kontroller, 3 planlagte opfølgende besøg, 0 gennemført (0%).

 

Kontrolafdeling Nordøstsjælland/København: 21 gennemførte kontroller, 2 planlagte opfølgende besøg, 0 gennemført (0%).

 

Der er således gennemført i alt 581 besøg, og det blev besluttet at gennemføre 62 opfølgende besøg. Af disse 62 planlagte opfølgende besøg, der bør gennemføres indenfor 2 måneder efter første besøg, var de 11 gennemført indenfor fristen.

 

De opfølgende besøg er ikke en del af resultatkontrakten mellem Fødevarestyrelsen og Fødevareministeriet. Det har af tekniske årsager i 2007 ikke været muligt centralt at overvåge gennemførslen af disse besøg, men dette vil blive gjort i 2008.

 

Det kan supplerende oplyses, at der som opfølgningen på veterinærundersøgelsen vil blive foretaget en vurdering af, hvordan Fødevarestyrelsens tilrettelæggelse af de opfølgende tilsyn kan forbedres.

 

 

 

Eva Kjer Hansen

 

 

          /Michael Riff Alexandersen