Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
|
København, den 11. januar 2008  |
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ved skrivelse af 14. december 2007 udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål FLF 54:
Spørgsmål FLF 54:
â€Vil ministeren i forlængelse af svaret pÃ¥ FLF alm. del – samrÃ¥dsspm. G og H den 12. december 2007 om lange kvægtransporter til Rusland oplyse, hvor mange henvendelser om ekstra ressourcer ministeriet har fÃ¥et fra Kontrolafdelingen i Haderslev i anledning af sagspuklen med logbøger og ruteplaner?â€
Svar:
I forbindelse med at der i oktober 2007 fremkom oplysninger om problemer med en transport af kvier til Rusland den 15. februar 2007 blev Fødevarestyrelsens centrale enhed i Mørkhøj opmærksom på, at der blandt fødevareregionerne var efterslæb i kontrollen af returnerede logbøger. Derfor indledte Fødevarestyrelsens centrale enhed i november 2007 en undersøgelse af omfanget af efterslæbet. Resultatet af denne undersøgelse viste, at Kontrolafdeling Haderslev havde et efterslæb, som på det tidspunkt var på ca.1200 logbøger.
Efterslæbet skyldtes en stærk stigning i antallet af eksporter, hvor kontrolafdelingen er forpligtet til at stille med kontrolmandskab. Der var tale om godt 30 % flere transporter end samme periode 2006, og denne stigning i eksporter ventes at fortsætte. Afviklingen af efterslæbet i kontrolafdelingen skal ske sideløbende med kontrollen af nye returnerede logbøger, samt kontrol af forudanmeldelser. Sagspuklen forventes derfor først at være afviklet ved udgangen af 1. kvartal 2008.
Fødevareregion Syd havde på undersøgelsestidspunktet i nogen tid været klar over problemet med efterslæb i kontrollen af returnerede logbøger og forsøgte i eftersommeren at skaffe flere ressourcer til eksportområdet, men det lykkedes ikke at rekruttere faste dyrlæger. Først i forbindelse med undersøgelsen primo november blev Fødevarestyrelsens centrale enhed bekendt med problemet.
Hverken Fødevarestyrelsens centrale enhed eller departementet havde således på noget tidligere tidspunkt modtaget en henvendelse fra kontrolafdelingen/regionen med oplysninger om problemet.
Eva Kjer Hansen
     Â
          /Michael Riff Alexandersen