Folketingets
Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 2. oktober 2008
(Alm. del - spørgsmål nr. 516) udbedt sig min besvarelse af følgende:
Spørgsmål 516:
â€Hvilke initiativer har ministeren
taget for at sikre, at der ikke sælges produkter, der indeholder melamin i
Danmark?â€
Â
Svar:
Fødevarestyrelsen har nøje fulgt
udviklingen af sagen om melamin i fødevarer fra Kina, og jeg kan oplyse om, at
EU Kommissionen den 25. september 2008 afholdt et møde om sagen og
efterfølgende vedtog en beslutning om importforbud for modermælksÂerstatning
fra Kina. Samtidigt indførte Kommissionen importrestriktioner for konfekÂtureÂÂprodukter
fra Kina indeholdende mere end 15 % mælkebestanddele.
Med henblik på at beskytte
forbrugerne har Fødevarestyrelsen i den forbindelse indført 100 procents
importkontrol på kinesiske fødevarer, der indeholder mælkeprodukter.
Endvidere udstedte Fødevarestyrelsen
den 3. oktober 2008 et markedsføringsforbud, der indebærer, at allerede
markedsførte fødevarer fra Kina, der indeholder mælkebestandÂdele, skal trækkes
tilbage fra markedet, med mindre fødevarevirksomheden kan dokuÂmenÂtere, at
indholdet af melamin er under grænseværdien.
Fødevarestyrelsen følger fortsat
udviklingen nøje, og jeg har bedt styrelsen om at holde mig informeret herom.