Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Christiansborg

1240 København K.

 

København, den 9. januar 2008

Sagsnr.: 10501/ 333928

 

 

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 14. december 2007 (FLF Alm. del) bedt mig svare på følgende spørgsmål:

 

Spørgsmål nr. 50:

 

”Vil ministeren for Den Europæiske Revisionsrets kritik af den danske fiskerikontrol samt oplyse hvilke initiativer, ministeren vil tage på den baggrund?”

 

Svar:

 

Jeg har bedt Fiskeridirektoratet om, at redegøre for rapportens kritikpunkter. Idet jeg kan henholde mig til Fiskeridirektoratets notat, som vedlægges, kan jeg yderligere oplyse, at et meget væsentligt formål bag ”Ny regulering”, som regeringen har gennemført i 2007, er at nedbringe overkapaciteten i den danske fiskeflåde. I 2007 er segmentet med fartøjkvoteandele (FKA) reduceret med ca. 11 pct. Derved har regeringen allerede skabt bedre rammer for et bæredygtigt fiskeri, der er rentabelt.

 

Regeringen vil endvidere i forbindelse med den bebudede revision af Kontrolforordningen i år, som bl.a. indeholder de generelle rammer for registreringen af fiskerirelaterede data, arbejde for at forenkle indsamlingen af disse og afhjælpe de kritikpunkter, som rapporten har påvist.

 

Endvidere forventer jeg, at gennemførelsen af elektroniske logbøger og afregninger i EU, som allerede er vedtaget, vil medføre en forbedring af kvaliteten af grunddata til gavn for både fiskeriforvaltningen og den biologiske vurdering af bestandene.

 

 

 

 

Eva Kjer Hansen

 

 

/Mogens Kjørup