Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

 

København, den 13. oktober 2008

Sagsnr.: 13427

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 22. september 2008 (Alm. del - spørgsmål nr. 498) udbedt sig min besvarelse af følgende:

 

Spørgsmål 498:

 

”Ministeren bedes redegøre for, hvad der gøres for at sikre, at danske virksomheder ikke gennem helt eller delvist ejerskab af fødevarevirksomheder bliver indblandet i skan­daler, som vi netop har set i forbindelse med produktionen af tørmælk i Kina?”

 

Svar:

Udenlandske fødevarevirksomheder er omfattet af de pågældende landes fødevare­lovgivning og er undergivet kontrol fra de pågældende landes fødevaremyndigheder. Det ligger uden for Fødevareministeriets ressort at fastsætte regler for driften af sådanne virksomheder, ligesom det ligger uden for ministeriets ressort at fastsætte selskabs­retlige regler for danske virksomheders hele eller delvise ejerskab af virksomheder i udlandet.

 

 

 

 

 

Eva Kjer Hansen

/Thomas Elvensø