|
Folketingets Udvalg for Fødevarer,
|
København, den 15. oktober 2008  |
Spørgsmål 496:
â€Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 15/9-08 fra DI Fødevarer om nul-toleranceplanen, jf. FLF alm. del – bilag 430â€
Svar:
Jeg er enig med DI Fødevarer i, at der skal tilstræbes den bedst mulige fødevarekontrol. Et vigtigt led i denne kontrol er vejledning og dialog mellem virksomhederne og fødevareregionerne. Der blev sat øget fokus på vejledning i fødevareforliget, således at fødevareregionerne udover vejledning om generelle regler nu også kan yde konkret vejledning. De tilsynsførende kan give forskellige løsningsforslag på konkrete problemstillinger, men det er væsentligt at holde fast i, at det fortsat er virksomhedens ansvar at overholde lovgivningen.
Kontrolbesøg skal som udgangspunkt gennemføres som uanmeldte kontrolbesøg for at give et reelt øjebliksbillede af en virksomheds drift. Erfaringer viser dog, at kombinationen mellem uanmeldte og anmeldte kontrolbesøg giver den mest effektive fødevarekontrol. I de tilfælde, hvor kontrollen ønsker at gå i dybden med egenkontrolprogrammet og dokumentationen, er udbyttet langt større ved et anmeldt kontrolbesøg. Muligheden for at anmelde kontrolbesøg i den enkelte virksomhed er i dag begrænset til ét kontrolbesøg om året. Jeg ser gerne, at der kan anmeldes flere kontrolbesøg i middel- og højrisiko virksomheder med komplicerede egenkontrolprogrammer og godt styr på overholdelse af fødevarelovgivningen. Anvendelsen af et anmeldt kontrolbesøg skal dog altid være fagligt begrundet.
Det er uheldigt, at virksomhederne oplever en ophobning af kontrolbesøg sidst på året. Fødevarestyrelsen tilstræber at fordele kontrolbesøg jævnt over året. Fødevarestyrelsen arbejder i øjeblikket på at beskrive arbejdsgange i forbindelse med planlægning af kontrolbesøg med henblik på at udvikle et planlægningssystem i forbindelse med ny metodeunderstøttelse. Dette skal blandt andet være med til at sikre en mere jævn fordeling af kontrolbesøg.
Fødevareregionernes sanktionering er i 2006/2007 blevet strammet på især to områder: Skærpet bødesanktionering og højere bødestørrelser. De to stramninger er blevet evalueret i løbet af sommeren, blandt andet med inddragelse af branchen. Den skærpede bødesanktionering har efter min opfattelse medført, at der i flere tilfælde er givet en strengere sanktion, end det umiddelbart er nødvendigt for at få virksomheden til at rette op på det pågældende forhold. De højere bødestørrelser har vist sig at ramme uforholdsmæssigt hårdt i små virksomheder.
Jeg har derfor udarbejdet et forslag om ændret bødesanktionering og justering af bødestørrelserne for små virksomheder med en lille omsætning. Forslaget har netop været i ekstern høring og vil danne grundlag for fremsættelse af et forslag til ændring af fødevareloven i løbet af efteråret.
Â
Eva Kjer Hansen
/Lisbet Nielsen