Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

 

København, den 9. oktober 2008

Sagsnr.: 13404

 

 

 

 

 

 

 

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 16. september 2008 (Alm. del - spørgsmål nr. 475 – 481) udbedt sig min besvarelse af følgende:

 Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 

Spørgsmål 478:

 

” Mener ministeren, at Fødevarestyrelsens opgørelse af resultater for 2008 på

hjemmesiden www.findsmiley.dk/da‑DK/Statistik/resultater_2008.htm er et

udtryk for, at detailvirksomhederne i Rødovre er så meget dårligere til at

overholde fødevarelovgivningen end virksomhederne i Århus?”

 

Svar:

 

Som det også fremgår af spørgsmålet, viser Fødevarestyrelsens opgørelser over kontrolresultaterne fra detailområdet, at der er forskelle mellem resultaterne fra de forskellige kontrolafdelinger med kontrolafdelingerne i Århus og Rødovre som yderpunkter.

 

Disse forskelle kan til en vis grad skyldes geografiske variationer og dermed ikke nødvendigvis være et udtryk for uensartethed i administrationen af reglerne. Der er således en række objektive faktorer, som kan være baggrunden for, at Kontrolafdeling Rødovre registrerer et forholdsmæssigt større antal overtrædelser. En stor andel mindre virksomheder, hyppigere ejerskifte, større udskiftning i personale og en hård konkurrencesituation ikke mindst i Københavns og Frederiksberg kommuner, hvor der er 7.000 fødevarevirksomheder, er faktorer, som kan påvirke den enkelte virksomheds evne og vilje til at overholde fødevarelovgivningen.

 

Når dette er sagt, kan det ikke udelukkes, at der i et vist omfang er uensartethed i den måde, kontrolafdelingerne håndterer de forskellige situationer på, og i det omfang dette er tilfældet, er det naturligvis ikke tilfredsstillende. Jeg ved, at Fødevarestyrelsen netop har været meget opmærksom på dette ved supervisionen af regionerne, og at der ikke mindst i forhold til kontrolafdelingerne i Rødovre og Århus er taget initiativer, som skal rette op på eventuel uensartethed. Tallene for 1. kvartal 2008, som der refereres til, viser da også, at Kontrolafdeling Rødovre i forhold til opgørelsen fra 2007 har fået mindsket forskellen til de øvrige kontrolafdelinger.

 

 

 

 

Eva Kjer Hansen

 

 

/Lisbet Nielsen