Folketingets Udvalg for Fødevarer,
|
København, den 30. september 2008  |
Spørgsmål 473:
â€Vil ministeren redegøre for forløbet med sagen om Aktive Forbrugers anmeldelse af Malaco Leaf for vildledende markedsføring af Malaco Truly produktserien, herunder oplyse hvornÃ¥r Fødevarestyrelsen afgørelse forventes at foreligge?â€
Svar:
Jeg har bedt Fødevarestyrelsen om at redegøre for forløbet af den omtalte sag. Fødevarestyrelsen har oplyst, at sagen blev anmeldt til Kontrolafdeling Ringsted af Danmarks Aktive Forbrugere den 7. juni 2007. Sagen blev afgjort af kontrolafdelingen den 25. juni 2007, hvor det blev statueret, at man ikke fandt at der forelå vildledende markedsføring. Denne afgørelse blev påklaget af Danmarks Aktive Forbrugere til Kontrolafdeling Ringsted den 2. juli 2007. Den 6. september samme år, overtog Fødevarestyrelsen, Mørkhøj sagen, da der havde været tvivl om, hvorvidt den var rettidigt indsendt. Ved etableringen af Sekretariatet for Fødevare og Veterinærklager, blev sagen, sammen med alle øvrige klagesager, der på det tidspunkt var under behandling i Mørkhøj, overført dertil den 30. januar 2008.
Under Fødevarestyrelsens og sekretariatets behandling af klagesagen er der indhentet informationer til brug i sagen, og korresponderet med bl.a. FødevareInstituttet for at få sagen bedst muligt belyst. Sagerne blev prioriteret efter alder og behandlet i den rækkefølge, medmindre der forelå grunde til at hastebehandle enkelte sager. Sagen blev afgjort i Sekretariatet den 8. juli d.å., hvor den blev hjemsendt til fornyet behandling i Ringsted.
Det er blevet mig oplyst af Kontrolafdeling Ringsted, at sagen forventes afsluttet senest den 31. oktober 2008, dog under den forudsætning, at partshøringer osv. ikke giver anledning til at indhente yderligere oplysninger, hvilket vil forsinke processen.
Eva Kjer Hansen
/Kristine Lilholt Nilsson