Folketingets Udvalg for Fødevarer,
|
København, den 2. oktober 2008  |
Spørgsmål 458:
â€Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22/8-07 fra FiskeriLAG Midt-Nord vedrørende de økonomiske midler som tildeles lokale partnerskaber til udvikling af det lokale fiskeriudviklingsomrÃ¥de, jf. FLF alm. del – bilag 414.â€
Svar:
De Lokale Aktions Gruppers budget er fordelt efter nogle forholdsvis enkle og gennemskuelige kriterier, der af Fødevareministeriet blev meldt ud til LAG-grupperne den 24. januar 2008. Kriterierne for budgetfordelingen er fastsat ud fra både de generelle mål i EU-forordningen og det danske program for fiskeri- og akvakultursektoren, som er godkendt af EU-Kommissionen.
Målet med indsatsen via de lokale aktions grupper er at bidrage til en bæredygtig udvikling i fiskeriområderne ved bl.a. at skabe nye jobs, herunder omstille til andre erhvervsmuligheder, og således bidrage til at forbedre lokalområdernes rammebetingelser.
Budgetfordelingen er, i overensstemmelse med intentionerne i forordningen, rettet mod områder med erhvervsfiskeri og områder, der omfatter små fiskersamfund. Fiskerihavnene er historisk set tæt knyttet til fiskersamfundene. Derfor er antal fiskerihavne og disses placering samt fiskeriets landingsværdier vurderet som et hensigtsmæssigt, enkelt og gennemskueligt udtryk og indgår som kriterium ved selve budgetfordelingen.
Den valgte budgetfordeling har til hensigt at tilgodese områder med stor erhvervs-mæssig fiskeriaktivitet, uden samtidig at udelukke områder, hvor den erhvervsmæssige fiskeriaktivitet er af mere begrænset betydning. Dette udgangspunkt giver en fornuftig balance.
Jeg vil tage initiativ til, at der bliver gennemført en evaluering af ordningen i første halvår 2009.
Med hensyn til FiskeriLag Midt-Nords mere tekniske bemærkninger og forslag i henvendelsen fra den 22. august 2008 vil jeg henvise til vedlagte notat af 24. september 2008 fra FødevareErhverv.
Eva Kjer Hansen
/Bo Eske Nielsen