Folketingets Udvalg for Fødevarer,
|
København, den 30. september 2008  |
Spørgsmål 455:
â€Vil ministeren redegøre for EU's genopretningsplan for Ã¥l og de begrænsninger den giver fiskeriet?â€
Svar:
I den videnskabelige rådgivning fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) om europæisk ål fastslås det, at bestanden er uden for sikre biologiske grænser, og at det nuværende fiskeri ikke er bæredygtigt. ICES anbefaler, at der hurtigst muligt udarbejdes en genopretningsplan for hele bestanden af europæisk ål og at udnyttelse af bestanden og andre menneskelige aktiviteter, der påvirker fiskeriet eller bestanden, reduceres mest muligt.
På denne baggrund blev der vedtaget en Rådsforordning (Rådets Forordning (EF) Nr. 1100/2007), som pålægger medlemslandene at udarbejde en åleforvaltningsplan og gennemføre de nødvendige reduktioner i fiskeriindsatsen. Forordningen lægger rammerne for den ophjælpning af ålen, der skal finde sted.
Forordningen foreskriver, at der for ferskvandsområder udarbejdes en åleforvaltningsplan, som har til formål på langt sigt at skabe stor sandsynlighed for, at mindst 40 % af biomassen af voksne ål undslipper tilbage til havet set i forhold til det bedste skøn over det undslip, der ville have været, hvis bestanden ikke var blevet udsat for menneskeskabt påvirkning/dødelighed.
For saltvandsområder, skal fiskeriindsatsen i ålefiskeriet reduceres med 50 % i forhold til den gennemsnitlige fiskeriindsats i 2004-2006. Reduktionen kan gennemføres gradvis, i begyndelsen med 15 % om året i de første to år, over en 5 års periode fra 2009.
Forvaltningsplanen skal forelægges Kommissionen senest den 1. januar 2009 med henblik på godkendelse og der skal i efterfølgende år ske indrapportering med henblik på opfølgning af, om målsætningerne for planen for ferskvand og den krævede reduktion af fiskeriindsatsen opnås i saltvandsområder.
Forordningen foreskriver, at alt erhvervsmæssigt fiskeri efter Ã¥l, pr. 1. januar 2009, skal omfattes af en tilladelsesordning.Â
Ved gennemførelse af beskyttelsen af ålen i dansk fiskeri har jeg lagt vægt på, at der opnås en reel beskyttelse af ålen, samtidig med at der tages mest muligt hensyn til de parter, hvis aktiviteter påvirkes af den fremtidige åleforvaltning.
Jeg har også lagt vægt på, at planlægningen sker i størst mulig åbenhed og i dialog med erhvervsmæssige og rekreative fiskere og øvrige parter, der er berørt.
Der har i løbet af 2008 været en dialog med parterne. Fødevareministeriet har nu på den baggrund i samarbejde med den biologiske ekspertise i DTU Aqua (det tidligere Danmarks Fiskeriundersøgelser) udarbejdet et samlet udkast til regler til regulering af ålefiskeriet. Udkastet er udsendt i høring blandt en bred gruppe af interessenter i ålefiskeriet.
Planen indeholder forslag til fremtidige regler, som involverer alle grupper i ålefiskeriet.
Forslagene indebærer blandt andet:
- Forhøjelse af mindstemålet.
- Forbud mod visse fiskeredskaber.
- Begrænsning af den periode, hvor fritidsfiskere mÃ¥ bruge redskaber, der kan fange Ã¥l.Â
- En tilladelsesordning for erhvervsfiskere, så fiskere, der har haft fiskeri af en vis betydning, kan fortsætte fiskeriet.
- Udfasning over nogle år af fiskeriet i ferskvand, bortset fra egentligt erhvervsmæssigt fiskeri.
Â
Jeg afventer nu høringssvar og kommentarer til det udsendte materiale med henblik på at kunne tage endelig stilling til den plan, der skal gennemføres i Danmark.
Eva Kjer Hansen
/ Mette Selchau