Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

 

København, den 16. september 2008

Sagsnr.: 13046

 

 

 

 

 

 

 

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 15. august 2008 (Alm. del - spørgsmål nr. 441) udbedt sig min besvarelse af følgende:

 

Spørgsmål 441:

 

”Hvilke tiltag agter ministeren at tage for at undgå, at der i de danske kaffeautomater anvendes produkter af sukker og fedt med betegnelsen mælk?”

 

Svar:

 

Siden avisartiklerne om anvendelsen af ”whitener” i kaffeautomater under betegnelsen ”kaffe med mælk” den 14. august 2008, har jeg bedt Fødevarestyrelsen om, i forbindelse med kontrollen at være særlig opmærksomme på, om reglerne for mælkeprodukter og deres betegnelse bliver overholdt i forbindelse med salg fra kaffeautomater.

 

Betegnelsen ”mælk” kan kun anvendes på mælkeprodukter. Mælkeprodukter er produkter, der stammer fra yversekretion. Såfremt et produkt, der ikke stammer fra yversekretion, sælges som et mælkeprodukt, vil det være i strid med handelsnormerne for mælk, og samtidig pr. definition en overtrædelse af det generelle vildledningsforbud i fødevarelovgivningen.

 

Eventuelle overtrædelser af disse regler vil blive håndteret på sædvanlig vis.

 

 

Eva Kjer Hansen

 

/Kristine Lilholt Nilsson