Folketingets Udvalg for Fødevarer,
|
 |
Spørgsmål 44:
â€Vil ministeren kommentere artiklen bragt i DR P4-syd den 7. december 2007: â€Klager til minister over kontrolbødeâ€?â€
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, der har oplyst følgende, hvortil jeg henholder mig:
â€Fødevareregion Syd, Kontrolafdeling Haderslev, vejledte ved kontrolbesøg i Funbowling, Sønderborg, i november 2006 om skærpede krav til løbende dokumentation af egenkontrol. Virksomheden har efterfølgende ved kontrolbesøg den 23. januar 2007 og igen den 24. september 2007 fÃ¥et indskærpelser for mangelfuld dokumentation af egenkontrol.
Ved kontrolbesøg i virksomheden den 27. november 2007 konstaterede kontrolafdelingen, at virksomheden ikke havde dokumentation for gennemført egenkontrol for rengøring af køleskabe siden den 8. august 2007. Overtrædelsen blev sanktioneret med et administrativt bødeforlæg på 10.000 kr.
Fødevarestyrelsen har på baggrund af ovenstående oplysninger ingen bemærkninger til kontrolafdelingens valg af sanktion ved kontrolbesøget den 27. november 2007. Det følger af lovbemærkningerne (L 28) til den seneste ændring af fødevareloven, som trådte i kraft den 21. februar 2007, at normalbødestørrelsen for mangelfuld dokumentation af egenkontrol er 10.000 kr. Fødevarestyrelsen finder ikke ud fra de foreliggende oplysninger grundlag for at fravige normalbødestørrelsen på området.
Generelt skal Fødevarestyrelsen bemærke, at egenkontrol er et meget vigtigt element i kontrollen med virksomhederne, og dokumentation for gennemført egenkontrol er et nødvendigt led i denne kontrol.â€
Jeg er enig med Fødevarestyrelsen i, at egenkontrol og dokumentation for gennemførelse af egenkontrol er et meget vigtigt led i kontrollen med fødevarevirksomhederne.
Samtidig er det vigtigt, at virksomhederne ikke bebyrdes med unødvendige regler. Jeg vil derfor foranstalte, at Fødevarestyrelsen i 2008 iværksætter og til dels viderefører et regelforenklingsarbejde, som bl.a. skal se på reglerne vedrørende egenkontrol.
Eva Kjer Hansen
                                                                                                            /Lisbet Nielsen