|
|
|
|
(det talte ord gælder)
Til brug ved samråd den 12. august 2008 i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og fiskeri.
Spørgsmål AO: Ministeren bedes redegøre for, hvordan det kan gå til, at Fødevarestyrelsen ikke har prioriteret indsatsen for dyrevelfærd på trods af det store politiske fokus, der har været på dette område.
Spørgsmål AP: Ministeren bedes oplyse, om hun og tidligere ministre har været vidende om Fødevarestyrelsens lave prioritering af dyrevelfærd
Spørgsmål AQ: Ministeren bedes redegøre for, hvordan de økonomiske nedskæringer på bevillingerne til Fødevarestyrelsen siden 2000 har påvirket Fødevarestyrelsens indsats i forhold til at sikre dyrevelfærd.
Indledning
|
|
Jeg vil besvare spørgsmålene AO, AP og AQ under ét, da de hænger nøje sammen. |
De nuværende indsatsområder og organiseringen
|
|
Som det vil fremgå af min tale, har Fødevarestyrelsen gennem længere tid haft stærk fokus på dyrevelfærdsområdet, og flere initiativer er på vej. Det er således forkert, at indsatsen for dyrevelfærd ikke har prioritet.
Fødevarestyrelsens nuværende indsats inden for dyrevelfærd omfatter særligt den såkaldte 5%-besætningskontrol, kontrol med eksport af dyr samt kødkontrollen. Desuden har Fødevarestyrelsen et dyrevelfærdsrejsehold.
5%-besætningskontrollen er i dens nuværende udformning fra 2004, og består i en uanmeldt kontrol med besætninger som har mindst 10 dyr. Kontrollen omfattede i 2007 knap 2.000 besætninger, og det planlagte antal kontrollerede besætninger i 2008 er knap 1.800. Faldet skyldes det faldende totale antal danske besætninger. Til gengæld bliver besætningerne større i gennemsnit.
Kontrol med dyreeksporter er primært reguleret via transportforordningen, som er indført i Danmark i 2007. Kontrollen omfatter en række aspekter: Autorisation af transportvirksomheder, dokumentkontrol for den enkelte eksport – herunder den såkaldte logbogskontrol, dyrlægesyn af samtlige dyr som tilføres en samlestald eller eksporteres direkte fra en besætning, stikprøvebaseret kontrol når dyrene indlades, og endelig de såkaldte vejkontroller, som udføres sammen med politiet som stikprøvekontroller.
Ved kødkontrollen på danske slagterier underkastes alle dyr et syn, inden de slagtes. Også kødkontrollen efter slagtning kan afsløre forhold som er relevante for dyrevelfærden. Desuden sker der en stikprøvebaseret kontrol med de transportmidler, som fører dyrene til slagtning.
Dyrevelfærdsrejseholdet blev etableret i 2006 for at fremme indsatsen for bedre dyrevelfærd, og for at styrke og standardisere Fødevarestyrelsens indsats. Dyrevelfærdsrejseholdet består af 5 dyrlæger og en jurist, og gennemfører en række kampagner, afholder informationsvirksomhed, bistår politi og anklagemyndighed i dyreværnssager, og medvirker i politiets vejkontroller af dyretransporter.
|
MÃ¥lopfyldelse og ressourceanvendelse
|
|
Fødevarestyrelsens evne til at leve op til sine mÃ¥l har generelt været tilfredsstillende nÃ¥r det gælder dyrevelfærd.Â
PÃ¥ 5% kontrollen har mÃ¥lopfyldelsen i perioden 2004 til 2007 svinget fra 95% i 2005 som det ringeste, til 102% i 2007. OgsÃ¥ i 2004 og 2006 var man over 100%.Â
Når det gælder ressourcer er Fødevarestyrelsens anvendelse af deres offentlige bevillinger til området steget fra 1,5 mio. kr. i 2001 til estimeret 16,8 mio. kr. i 2008. Alene fra 2004, hvor 5%-kontrollen i dens nuværende form blev indført, er beløbet steget fra 10,7 mio. kr.
Fødevarestyrelsen har oplyst, at dens aktivitetsregistrering blev ændret i 2001, således at aktiviteterne fik nye aktivitetsnumre (ny nummerstruktur) i 2001 i forhold til tidligere år. Der er således ikke tal fra 2000, der kan sammenlignes med perioden efter.
I store træk kan det altså konstateres, at Fødevarestyrelsen lever op til sine mål på området, og samtidig anvender stigende bevillinger til dyrevelfærd.
|
Intressentanalyse og veterinærforhandlinger |
|
Jeg regner med at baggrunden for udvalgets spørgsmål er Fødevarestyrelsens interessentanalyse. Den vil jeg gerne knytte er par kommentarer til.
Fødevarestyrelsen gennemførte den sÃ¥kaldte â€interessentanalyse†for at fÃ¥ brugere og samarbejdspartneres syn pÃ¥ styrelsens opgavevaretagelse. Styrelsen vil bruge analysens konklusioner ved udformning af sin strategiplan for 2009-12. Planen skal udarbejdes som en del af styrelsens resultatkontrakt med Fødevareministeriet for i Ã¥r.
Jeg synes det er positivt, at Fødevarestyrelsen har valgt at inddrage sine interessenter, inden man lægger sine planer fast - ligesom det var positivt også at inddrage interessenterne, da man i 2007 forberedte Veterinærundersøgelsen.
Fødevarestyrelsen har oplyst mig om, at man har valgt at lytte alvorligt til kritikken i interessentanalysen og gøre sit yderste for at sikre troværdighed hos brugerne, legitimitet som samarbejdspartner, og høj intern kompetence.
Fredadrettet vil der derfor ske følgende: For det første skal vi have afsluttet veterinærforhandlingerne og derigennem sikre en forbedret indsats på dyrevelfærdsområdet. I vores drøftelser er der en række konkrete initiativer, jeg tror kan bidrage positivt. Jeg ser frem til at alle vil spille både konstruktivt og aktivt med til at skabe de bedst mulige politiske rammer på dyrevelfærdsområdet.
For det andet skal Fødevarestyrelsens nye strategi sikre styrelsens bevågenhed og fokus på området. |