Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri     

Den 12. august 2008

 

 

TALE TIL SAMRÃ…D 12. AUGUST 2008

(det talte ord gælder)

 

 

Indledning til samrådssvar

-         Udvalget har bedt mig svare pÃ¥ en række spørgsmÃ¥l i dag.

-         Til udvalgets orientering vil jeg besvare spørgsmÃ¥lene AK, AL og AM samlet, da disse spørgsmÃ¥l alle handler om Fødevarestyrelsens mÃ¥lopfyldelse for importkontrollen 2007 og sÃ¥ledes overlapper hinanden.

 

Spørgsmål AI

”Vil ministeren redegøre for salmonellaepidemiens omfang og skader samt oplyse om, hvilke initiativer regeringen har iværksat for at stoppe epidemien?”

 

Svar:

Omfang og skader

-         Jeg kan oplyse, at siden midten af februar og frem til i dag, har Statens Serum Institut registreret, at 634 mennesker er blevet syge af Salmonella Typhimurium U292. Desværre ser vi, at der stadig kommer nye patienter til.

-         Det er vigtigt at vide, at hvis man bliver syg af denne bakterie, kan man blive behandlet med antibiotika. Symptomerne kan være diarré, mavesmerter, feber, hovedpine og mÃ¥ske kvalme og opkastninger. Man kan blive syg i fÃ¥ dage og nogle gange i op til flere uger.

-         Der er tale om et landsdækkende udbrud, men patienterne bor hovedsageligt i og omkring de større byer.

-         Fødevarestyrelsen har oplyst mig om, at der er en næsten ligelig kønsfordeling mellem patienterne, og at alle aldersgrupper er omfattet.

Udbrud af en anden karakter end normalt

-         Vi har at gøre med et udbrud af en helt anden karakter, end vi normalt ser. Der er tale om sygdomsudbrud spredt ud over hele landet, som hverken koncentrerer sig i geografiske omrÃ¥der eller omkring enkelte institutioner. Det betyder, at vi har stÃ¥et overfor opklaring af mange enkelte og ikke indbyrdes sammenhængende episoder, hvor der ikke umiddelbart er noget, der peger pÃ¥ en fællesnævner. Det er en meget vanskelig opgave. 

-         I sidste uge er der imidlertid for første gang konstateret udbrud i lukkede selskaber – et sÃ¥kaldt udbrud i udbruddet – hvor der er er større sandsynlighed for at finde frem til, hvad der har gjort deltagerne syge. Der bliver derfor sat stor fokus pÃ¥ at identificere og analysere disse under-udbrud.  

 

Ukendt smittekilde

-         Det er den centrale udbrudsgruppe med Fødevare-beredskabsenheden, Statens Serum Institut og Fødevareinstituttet ved Danmarks Tekniske Universitet, som stÃ¥r for opklaringsarbejde. Selvom der er et omfattende udredningsarbejde i gang, er det til dato desværre ikke lykkedes at identificere kilden til sygdomsudbruddet.

-         Fødevareberedskabsenheden har oplyst mig om, at opklaringsarbejdet i øjeblikket kører ad flere spor, hvor man prøver at finde ud af, hvad de syge forbrugere kan have spist, og hvor de har gjort deres indkøb. Man forsøger at finde et mønster i indkøbene blandt andet ved at gÃ¥ tilbage i tid via Dankortudskrifter.

-         Det er et meget omfattende arbejde, som blandt andet bygger på  interviewrunder af patienter og kontrolpersoner, analyse af en række forskellige fødevarer fra patienternes bopæle, analyse af fødevarer fra butikker og af kød pÃ¥ slagterier samt mÃ¥lrettet undersøgelse af produktionsforholdene og egenkontrol pÃ¥ alle landets slagterier og kødproduktvirksomheder.

-         Fødevareberedskabsenheden har i forløbet haft en tæt kontakt til de største brancher pÃ¥ omrÃ¥det – slagteribranchen, kødbranchen og detailhandlen, og Fødevarestyrelsen har holdt møder med branchen, sÃ¥ man ogsÃ¥ ad denne vej kunne udveksle viden, hypoteser og tanker om mulige spor.

 

Spørgsmål AJ

”Hvordan vil ministeren sikre, at tilbagetrækningen af kød, der er salmonella‑inficeret, sker hurtigere end tilfældet er i dag, hvor det farlige kød typisk trækkes tilbage fra markedet en uge efter, at holdbarheden er udløbet, hvor kødet både er solgt og spist, jf. Politiken den 8. juli 2008?”

 
Svar:
Indledning

-         Det korte svar pÃ¥ dette spørgsmÃ¥l er, at systemet allerede er optimeret. Procedurer og rutiner er blevet gennemgÃ¥et for at gøre det samlede tidsforbrug til undersøgelsen sÃ¥ kort, som overhovedet muligt. Og den videnskabelige vurdering er, at det ikke kan gÃ¥ hurtigere, end det allerede gør.

 

Procesforløbet

-         Fødevarestyrelsen har allerede gjort meget for at gøre det samlede tidsforbrug til processen sÃ¥ kort som mulig. Men de videnskabelige metoder, der er til rÃ¥dighed i dag, tager tid.

 

-         Selve undersøgelsen for indhold af salmonella tager fem arbejdsdage.

 

-         Derefter er det nødvendigt at identificere hvilken type salmonella, der er tale om, og om den er resistent overfor antibiotika. Det tager tre arbejdsdage.

 

-         Endelig foretager Fødevareinstituttet ved Danmarks Tekniske Uni-versitet en risikovurdering, for at fødevareregionerne kan tage stilling til, om det pÃ¥gældende parti er farligt. Det tager en arbejdsdag.

 

Værdien af kontrollen

-         Det er korrekt, at kødet kan være solgt, før der ligger et resultat, som fødevareregionen kan agere pÃ¥. Men i den forbindelse er det vigtigt at understrege kontrollens præventive effekt.

 

-         Det er virksomhedernes ansvar, at de ikke omsætter kød, som kan være sundhedsskadeligt. Importørerne skal derfor tage ansvar for de fødevarer, de importerer og stille krav til deres leverandører.

 

-         Fødevarekontrollen vil give pÃ¥bud om, at importører skal forhÃ¥ndsanmelde import af de 3 efterfølgende partier, f.eks. nÃ¥r et parti er vurderet farligt pÃ¥ grund af fund af salmonella, og fødevareregionen vurderer, at det er nødvendigt at kontrollere, at importørens egenkontrol er bragt i orden, før nye fødevarer bringes i omsætning.

 

-         Hvis et parti kød bliver vurderet farligt, bliver oprindelsesvirksomheden desuden underlagt yderligere kontrol.

 

-         Er virksomheden fra et EU-land, skal modtagervirksomheden efter anmodning tilbageholde det næste parti, indtil det er analyseret. Er virksomheden fra et land uden for EU, skal de næste 10 partier tilbageholdes og analyseres.

 

-         Afslutningsvis vil jeg pege pÃ¥ det store oplysningsarbejde, der gøres. Der offentliggøres oversigter pÃ¥ internettet, for alle partier, der bliver vurderet farlige, sÃ¥ leverandører kan vælges til eller fra pÃ¥ et oplyst grundlag.

 

-         Dette oplysningsarbejde vil blive udvidet, med mere tilgængelig information til borgerne sÃ¥ledes, at resultaterne for kontrollen fremover oplyses fordelt pÃ¥ de lande, der importeres fra.

 

-         Ligesom informationerne fra hjemmesiden vil blive videreformidlet direkte til borgerne i form af en pjece, som kan ligge i supermarkederne over hele landet.

 

-         Jeg vil i øvrigt minde om, at det er fuldt lovligt for de danske producenter at mærke med, at kødet er dansk, og pÃ¥ den mÃ¥de oplyse de forbrugere, der ønsker at vide hvor kødet kommer fra.

 

 

Spørgsmål AK

”Hvilke initiativer agter ministeren at tage for at følge op på Fødevarestyrelsens manglende kontrol af udenlandsk kød, jf. Politiken den 10. juli 2008?”

 

Spørgsmål AL

”Hvordan forholder ministeren sig til den omstændighed, at Fødevarestyrelsen ikke har opfyldt de krav, som Folketinget har stillet om mere kontrol med importeret kød, nu hvor det viser sig, at Fødevarestyrelsen kun har udført ca. 80 pct. af de lovede kontroller, som er et resultatmål i Fødevarestyrelsens resultatkontrakt for 2007?”

 

Spørgsmål AM

”Hvordan vil ministeren sikre, at Fødevarestyrelsen fremover lever op til de resultatmål, som de er blevet pålagt, men som de, ifølge Politiken den 10. juli 2008, ikke har kunnet leve op til på grund af en EU‑dom, som forhindrer, at Fødevarestyrelsen får besked fra importørerne dagen før et parti køds

ankomst fra udlandet og dermed kan nå ud og foretage kontrolprøverne?”

 

Svar:

-         Fødevarestyrelsens mÃ¥lopfyldelse var 81% i 2007.

 

-         Det skyldes to forhold:

 

-         For det første har kontrollen skulle finde nye veje at fÃ¥ viden om import fra andre EU-lande, da importørerne ikke længere har pligt til at oplyse myndighederne, hver gang der bliver importeret et parti kød.

 

-         For det andet har importørernes handelsmønster ændret sig, fordi færre ønsker at stÃ¥ som importør af udenlandsk kød med det deraf følgende ansvar og eventuelle udgifter til prøver i forbindelse med kontrollen.

 

 Hvad der er gjort for at rette op

-         Det er et omrÃ¥de, hvor vi allerede har taget fat, og hvor vi gør en ekstra indsats for at drøfte hvad importørerne kan gøre.

 

-         Fødevarestyrelsen opstillede i 2007 en handlingsplan med en række indsatsomrÃ¥der for at opfylde mÃ¥let for importerede partier:

·        Fødevareregionerne har sat ekstra ind for at finde frem til relevante importører, transportører og modtagelagre.

·        Fødevarestyrelsens Rejsehold har indsamlet oplysninger om importmønstret for at gøre det lettere for fødevareregionerne at finde frem til importørerne, og

·        en intern gruppe i Fødevarestyrelsen ser løbende pÃ¥ status for kontrollen for at optimere prøveudtagningen og koordinere prøvefordelingen mellem fødevareregionerne.

 

-         I denne sammenhæng vil jeg gerne understrege, at selvom mÃ¥let for 2007 ikke er nÃ¥et, sÃ¥ er case-by-case kontrollen stadig en meget omfattende kontrol i forhold til tidligere Ã¥rs importkontrol. Og den har betydet, at Fødevarestyrelsen har afvist adskillige partier af kød, der ellers ville være havnet pÃ¥ det danske marked.

 

-         De initiativer som er igangsat pÃ¥ baggrund af erfaringerne fra 2007, betyder glædeligvis ogsÃ¥, at de foreløbige resultater for 2008 viser, at Fødevarestyrelsen har nÃ¥et de planlagte kontroller for første halvÃ¥r af 2008.

 

 

Spørgsmål AN

”Vil ministeren oplyse hvilke krav, der her og nu kan stilles til udenlandske producenter for at begrænse salmonallainficeret kød i Danmark – eksempelvis indførelse af en omvendt bevisbyrde, hvor virksomhederne skal dokumentere, at kødet er salmonellafrit?”

 

Svar:

Ikke generelt krav om salmonellafrihed

-         Da Danmark ikke i dag har EU særstatus for salmonella, kan vi ikke her og nu stille krav til udenlandske producenter om, at det importerede kød skal være fri for salmonella.

 

-         Derimod har de danske importører af fødevarer mulighed for at kræve, at deres udenlandske leverandører kan vise, at kødet er salmonellafrit. Virksomhederne har en vigtig rolle i arbejdet med at nedbringe forekomsten af salmonella i de fødevarer, de markedsfører i Danmark.

Krav til leverandører

-         Som jeg netop har gennemgÃ¥et er ét af formÃ¥lene med den danske intensiverede kontrol med bÃ¥de danskproduceret og importeret kød (case-by-case kontrollen) at fÃ¥ de virksomheder, der importerer til Danmark, til at stille krav til deres leverandører.

 

Initiativer til styrket indsats mod Salmonella og Campylobacter

-         Jeg vil gerne i denne forbindelse orientere udvalget om en række initiativer til en styrket indsats mod Salmonella og Campylobacter, som jeg bebudede i sidste uge:

 

-         Vi styrker importkontrollen ved, at der iværksættes en øget kontrol med importørerne. Det betyder, at fødevareregionerne vil give pÃ¥bud om, at importører skal forhÃ¥ndsanmelde, inden et parti fødevarer bringes i omsætning, hvis et tidligere parti er vurderet farligt, fordi der er fundet salmonella, og fødevareregionen vurderer, at det er nødvendigt at kontrollere, at importørens egenkontrol er bragt i orden, før nye fødevarer bringes i omsætning. PÃ¥bud om anmeldelse af de efterfølgende partier kan meddeles for 3 efterfølgende partier. 

 

-         PÃ¥buddene vil blive anvendt, nÃ¥r fødevareregionen har konstateret væsentlige problemer som følge af mangelfuld egenkontrol hos importøren.

 

-         Fødevarestyrelsen vil evaluere initiativet ved Ã¥rets udgang med henblik pÃ¥ en vurdering af om systemet fungerer efter hensigten.

 

Møde med importørerne

-         Derudover regner jeg med her i løbet af august at holde et møde med fødevareimportører og detailhandlen med henblik pÃ¥ at drøfte branchens muligheder for at stille krav til deres leverandører om niveauet for salmonella eller campylobacter i fersk kød.

Tiltag rettet mod borgerne

-         Desuden har vi, som jeg allerede har gennemgÃ¥et, iværksat styrket borgerinformation og offentliggørelse af kontrolfund. BÃ¥de gennem hjemmesider og ved pjecer, der kan uddeles til forbrugerne, hvor de handler.

 

Tiltag rettet mod myndighedernes handlingsplaner

-         Herudover iværksætter Fødevarestyrelsen –  i forlængelse af sommerens salmonellaudbrud – en evaluering af den eksisterende indsats mod Salmonella og Campylobacter i samarbejde med Statens Serums Institut og Fødevareinstituttet ved Danmarks Tekniske Universitet. Denne evaluering skal afdække om der er behov for nye initiativer eller justeringer i den eksisterende indsats.

 

-         Og derudover vil nye handlingsplaner for salmonella i kvæg og svin for perioden 2009-2013 blive drøftet.

 

Tiltag på EU-niveau

-         Udover de nationale tiltag arbejder jeg for, at vi fÃ¥r en skrappere EU-lovgivning. Jeg mener, at der i EU skal fastsættes fødevaresikkerhedskriterier for salmonella i fersk kød, sÃ¥ledes at fersk kød ikke kan sælges til forbrugerne, medmindre kødet overholder de fastsatte kriterier.

 

-         Og for sÃ¥ vidt angÃ¥r Campylobacter vil jeg presse pÃ¥ i forhold til, at der:

1.      fastsættes EU-mÃ¥l for Campylobacter i slagtekyllinger,

2.      at muligheden for kontroltiltag i besætningerne undersøges, samt

3.      at der etableres fødevaresikkerhedskriterier for Campylobacter i kyllingekød.

 

-         Endelig mÃ¥ vi ikke glemme de mere langsigtede strategier pÃ¥ dette omrÃ¥de, hvor Danmark arbejder aktivt i internationalt regi for strategier, der vil nedbringe forekomsten af salmonella fra jord til bord.


Spørgsmål AR

”Vil ministeren give en orientering om sikringen af en EU-særstatus vedr. importeret kød til Danmark?” 

 

Svar:

 

Særstatus

-         Danmark er i fuld gang med at fÃ¥ behandlet vores ansøgning i EU om særstatus for salmonella i fersk hønse– og kyllingekød og i konsumæg.

-         Som det er nu, er det i EU kun Sverige og Finland, der kan stille krav om, at fersk kød er testet og fundet fri for salmonella, inden det importeres.

 

-         Sverige og Finland fik denne særlige mulighed, da de blev optaget i EU, da bÃ¥de Sverige og Finland gennem en længere Ã¥rrække havde gjort et meget stort arbejde for at udrydde salmonella nationalt.

 

-         Andre EU-lande kan ogsÃ¥ søge om særstatus. Det kræver, at ansøgerlandet har kontrolprogrammer, der kan sidestilles med de svenske og finske. Samtidig er det vurderingen, at ansøgerlandet bør have et salmonellaniveau, der er lige sÃ¥ lavt, eller næsten lige sÃ¥ lavt, som i Sverige og Finland.

-         Danmark har en forekomst af salmonella i fersk hønse- og kyllingekød og i konsumæg, der er næsten lige sÃ¥ lav som i Sverige og Finland, og pÃ¥ den baggrund ansøgte vi i september 2007 om at fÃ¥ særstatus i EU. 

 

-         Jeg har haft bilaterale kontakter med mine ministerkolleger i lande, der eksporterer til Danmark, ligesom jeg har drøftet vores ansøgning med den tidligere [Kyprianou] og den nuværende ansvarlige EU kommissær [Vassiliou]. Min oplevelse har været, at man ser velvilligt pÃ¥ den danske ansøgning, men jeg kan ikke pÃ¥ nuværende tidspunkt sige noget om, hvorvidt den danske ansøgning bliver imødekommet.

 

-         Ansøgningen bliver i øjeblikket behandlet i EU Kommissionen, og jeg forventer, at Kommissionen tager endelig stilling til ansøgningen inden Ã¥rets udgang.