ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN

 

 

29. august 2008

 

 

Besvarelse af spørgsmål 416 alm. del stillet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 8. august 2008

 

 

 

 

Spørgsmål:

Hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre, at vores yderområder ikke har højere brændstofpriser end de almindeligt gældende i hele landet, således at det ikke bliver en ulempe at fiske f.eks. fra Læsø?

 

Svar:

Der vil kunne være både fordele og ulemper ved at drive erhvervsvirksomhed i yderområderne i Danmark. Det skyldes, at visse omkostninger vil være lavere i yderområderne, mens andre omkostninger vil være højere, f.eks. på grund af øgede transportomkostninger. Det forhold, at der er forskellige brændstofpriser afhængig af salgs- og leveringssted, er et udtryk for, at prisen på brændstof bestemmes af udbud og efterspørgsel, og er således et resultat af de frie markedskræfter.

 

Konkurrencestyrelsen følger løbende konkurrencen på brændstofmarkedet for at sikre, at konkurrencen hverken i yderområderne eller i resten af landet bliver fordrejet til skade for forbrugerne.

 

Jeg kan oplyse, at Konkurrencestyrelsen har afvist at behandle en klage over prissætningen på marinediesel på Læsø. Det er bl.a. sket med henvisning til, at der ikke forelå fornøden indikation for, at prisen på marinediesel på Læsø blev fastsat i strid med konkurrencelovens regler.

 

 

 

ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

 

Tlf.           33 92 33 50

Fax          33 12 37 78

CVR-nr    10 09 24 85

[email protected]

www.oem.dk