Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

 

København, den 20. august 2008

Sagsnr.: 13012/414744

 

 

 

 

 

 

 

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 4. august 2008 (Alm. del - spørgsmål nr. 402 - 412) udbedt sig min besvarelse af følgende:

 

Spørgsmål 406:

 

”Vil ministeren redegøre for, om der kan gøres ansvar gældende over for lodsejerne/bredejerne?”

 

Svar:

 

Jeg kan oplyse, at i henhold til fiskeriloven tilkommer fiskeriretten i ferskvand ejeren af den grund, der støder op til fiskevandet. Dvs. at det som udgangspunkt er bredejeren, der har fiskeriretten i ferskvand. Bredejeren har også mulighed for at udleje fiskeriretten i op til 25 år.

Som udgangspunkt vil det være den, som udøver en ansvarspådragende handling, som vil kunne gøres ansvarlig. Hvis det er bredejeren, som selv udøver fiskeriet, vil denne kunne gøres ansvarlig. Hvis fiskeriet udøves af lejeren, vil denne som udgangspunkt være ansvarlig, men bredejeren vil også kunne inddrages, hvis vedkommende har medvirket til den ansvarspådragende handling.

 

 

 

 

Eva Kjer Hansen

 

 

/Mette Selchau