|
København, den 26. august 2008  |
Spørgsmål 401:
â€Ministeren bedes i forlængelse af sit svar pÃ¥ spørgsmÃ¥l nr. S 2136 oplyse, om de nuværende EU-regler gør det muligt at inddrage etiske aspekter og, om de i givet fald kan tillægges samme værdi som hensynet til sundhed og miljø i forbindelse med en ansøgning om godkendelse af fødevarer baseret pÃ¥ klonede dyr.â€
Svar:
Fødevarer fra klonede dyr er omfattet af EU’s novel food regler og skal godkendes i henhold til disse regler, inden de må markedsføres i EU.
Kriterierne for godkendelse af en ny fødevare er ifølge novel food forordningens artikel 3, at den nye fødevare eller fødevareingrediens ikke udgør en fare for forbrugerne, at den ikke vildleder forbrugerne og at den ikke afviger så meget fra de fødevarer og fødevareingredienser, som den skal erstatte, at normal indtagelse heraf vil være ernæringsmæssigt uheldigt for forbrugerne.
Det fremgår af novel food forordningens artikel 8, at der i forbindelse med godkendelser af nye fødevarer kan fastsættes særlige supplerende krav om mærkning, som også kan omfatte oplysninger om forekomst i den nye fødevare af materiale, der ikke findes i det tilsvarende eksisterende produkt, og som giver anledning til etiske betænkeligheder.
Da der endnu ikke har været behandlet ansøgninger om godkendelse af en fødevare fra et klonet dyr, er det ikke muligt at sige, hvilken vægt de etiske aspekter i det konkrete tilfælde vil kunne tillægges.
Det er dog min holdning, at såfremt der er væsentlige dyrevelfærds- eller dyresundhedsmæssige problemer forbundet med produktionen af en ny fødevare, bør vi fra dansk side stille os negativt til en godkendelse heraf.
I forbindelse med de igangværende forhandlinger om revision af novel food forordningen arbejder regeringen som tidligere nævnt for, at etiske aspekter skal kunne tillægges samme værdi som de sundhedsmæssige aspekter i forhold til godkendelser under novel food reglerne.
Eva Kjer Hansen
/Heidi Søltoft