Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Christiansborg 1240 København K

København, den 20. december 2007 Sagsnr.: 10203 Â

 

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har den 6. december 2007 anmodet om min besvarelse af følgende spørgsmål Ad FLF alm. del:

 

Spørgsmål nr. 40:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 28/11-07 fra Landbrugsraadet vedrørende dansk landbrugs holdning til Kommissionens meddelelse om sundhedstjek af EU´s landbrugspolitik, jf. FLF alm. del – bilag 22.”.

 

Svar:

Jeg kan indledningsvist oplyse, at forhandlinger vedr. Kommissionens meddelelse om sundhedstjekket af EU´s landbrugspolitik, først netop er påbegyndt. Der har derfor endnu ikke været anledning til at drøfte Kommissionens meddelelse mere indgående. Hertil kommer, at meddelelsen beskriver Kommissionens tanker i generelle vendinger. Konkrete juridiske forslag forventes i maj 2008.

 

Jeg har følgende bemærkninger til Landbrugsraadets henvendelse:

 

Landbrugsraadet lægger stor vægt på, at sundhedstjekket fører til forenklinger af landbrugspolitikken, og at dette sker gennem hensigtsmæssige tilpasninger og justeringer, og ikke gennem nye omfattende reformer.

 

Jeg mener, at sundhedstjekket skal bruges til at opnå yderligere markedsorientering og liberalisering i EU´s landbrugssektor. Derfor ønsker jeg at opnå så meget reform som muligt med henblik på en afvikling af landbrugsstøtten (søjle 1) på længere sigt. Jeg synes, at sundhedstjekket er en god anledning hertil.

 

Jeg er enig med Landbrugsraadet i, at det er vigtigt at fastholde EU´s landbrugspolitik som en fælles politik, så konkurrenceforvridning mellem EU´s landmænd undgås. Vi skal undgå renationalisering.

 

Landbrugsraadet ønsker at fastholde den danske afkoblingsmodel indtil 2013, hvilket betyder at den koblede støtte til handyr og moderfår skal videreføres i indeværende budgetperiode, samt at de afkoblede mælke- og kvægtillæg bevares til og med 2013.

 

Jeg mener, at målet må være fuld afkobling i 2013, og at EU påbegynder en varig reduktion af den direkte betaling til landmanden, så vi på længere sigt får en endelig afvikling af landbrugsstøtten (søjle I).

 

Landbrugsraadet ønsker at opretholde et interventionssystem for korn, som sikkerhedsnet for EU´s kornproduktion. Jeg mener generelt, at alle markedsinstrumenter som intervention, prisstøtte og kvoter på sigt skal afvikles, og at alle eksportstøtteordninger skal falde bort senest i 2013. Det bør være op til markedsvilkårene at bestemme en landmands produktion. Det gælder også kornsektoren.

 

Landbrugsraadet støtter ikke en ændring af artikel 69 i forordning (EF) nr. 1782/2003, ligesom man er kraftigt imod såvel indførelse af støttelofter som indførelse af støtte til krisestyring som en del af landbrugspolitikken.

 

Jeg mener, at art. 69 skal ændres, så den bliver et muligt og mere fleksibelt instrument i forbindelse med gennemførelsen af EU’s politikker i forhold til kvalitet, miljø, natur og dyrevelfærd. Vi kan naturligvis først tage endelig stilling til, om vi kan, og også om vi ønsker at anvende denne mulighed, når vi kender bestemmelsens endelige ordlyd.

 

Jeg er ikke begejstret for indførsel af et støtteloft. Støtten bør nedsættes lige hurtigt for alle landmænd uanset størrelse. Et støtteloft vil føre til konkurrenceforvridning, og landmændene vil sandsynligvis alligevel ved opsplitning forsøge at undgå begrænsning af deres støtte. Det vil blot medføre en unødig administrativ byrde til sektoren.

 

I forhold til krisestyring er jeg generelt meget kritisk, og jeg mener, at det skal begrænses så meget som muligt i den fælles landbrugspolitik. Det må som udgangspunkt være erhvervets egen opgave at sikre sig mod kriser.

 

Landbrugsraadet støtter en permanent ophævelse af udtagningsforpligtelsen, og at mælkekvoterne, via gradvis kvoteforhøjelse, ophører i 2015.

 

Jeg er enig med Landbrugsraadet, i at udtagningsforpligtelsen bør fjernes, og at mælkekvoterne bør udfases. Det er afgørende at fortsætte med en gradvis øgning af kvoterne, så de automatisk bliver overflødige, senest når kvotesystemet bortfalder i 2015.

 

Landbrugsraadet finder, at der bør ske en forenkling og revision af antallet af regler i krydsoverensstemmelsesordningen. Jeg er enig heri. Der er generelt behov for yderligere forenkling af landbrugspolitikken. Dette gælder såvel reglerne om krydsoverensstemmelse som reglerne om enkeltbetaling.

 

Landbrugsraadet støtter øget obligatorisk modulation, men finder, at omfanget af modulationen skal vurderes nærmere. I relation til klimaforandringer, bioenergi og forvaltning af vandressourcer finder man, at det vil være relevant at fremme en hensigtsmæssig udvikling på disse områder gennem landdistriktspolitikken.

Ligesom Landbrugsraadet er jeg også positiv over for en øgning af den obligatoriske modulation. Jeg kan i øvrigt tilføje, at jeg vil arbejde for, at der i den fælles landbrugspolitik er fokus på hensynet til såvel natur, miljø, klimaforandringer, vandforvaltning og dyrevelfærd.

 

 

 

 

 

 

 

 

Eva Kjer Hansen

 

 

/Mia Stecher