Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

København, den 8. august 2008 Sagsnr.: 12749 Â

 

 

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 17. juli 2008 (Alm. del - spørgsmål nr. 396 - fornyet henvendelse efter ministerens besvarelse af udvalgsspørgsmål 347) udbedt sig min besvarelse af følgende:

 

Spørgsmål 396:

”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 13. juli 2008 fra Jette Rosenkvist, Vojens vedr. antibiotikaforbruget i landbrugsindustrien, jf. FLF alm. del - bilag 379”.

 

Svar:

Jette Rosenkvist har ved brev af 13. juli 2008 rettet henvendelse til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om min besvarelse af udvalgsspørgsmål nr. 347 af 8. juli 2008. Jette Rosenkvist ønsker en uddybende besvarelse om henholdsvis resistente bakterier og dyrevelfærd/dyremishandling.

 

Resistente bakterier

Jette Rosenkvist henviser i sit brev af 13. juli 2008 til et tidligere fremsendt åbent brev, hvoraf det fremgår, at antibiotikaforbruget i landbrugsindustrien i Danmark er forøget med 110 % i perioden 1998 til 2007 (fra 57 til 120 tons). Det oplyses, at tallene stammer fra DR1-programmet ”21 Søndag”, der blev sendt den 2. marts 2008.

 

I mit svar på spørgsmål 347 skrev jeg, at det totale antibiotikaforbrug i 1994 var på 206 tons, mens det i 2007 var på 122 tons, og at der således er tale om et fald på over 40 % i perioden fra 1994 til 2007.

 

Der er to årsager til, at der opstår diskrepans mellem tallene fra DR udsendelsen og Fødevarestyrelsens tal.

 

For det første anvendes der to forskellige tidsperioder. For det andet opgiver Fødevarestyrelsen det totale antibiotikaforbrug  – inklusive forbruget af antibiotiske vækstfremmere – mens tallene fra DR udelukkende beskriver det terapeutiske forbrug.

 

Det totale forbrug af antibiotika til dyr i 1998 var på 106 tons. Heraf udgjorde det terapeutiske forbrug 57 tons, mens de resterende 49 tons skyldtes forbrug af antibiotiske vækstfremmere. Det kan nævnes, at antallet af svin i Danmark i samme periode er steget væsentligt, hvilket er afgørende, da 80 % af forbruget af antibiotika til dyr anvendes til svin.

 

Danmark var foregangsland i forbindelse med ophør af brug af antibiotiske vækstfremmere, da der er stor risiko for udvikling af resistente bakterier ved brug heraf. Således indledtes udfasningen af antibiotiske vækstfremmere i 1998, og der er ikke anvendt antibiotiske vækstfremmere i Danmark siden år 2000.

 

Dyrevelfærd/dyremishandling

Jette Rosenkvist henviser i sit brev til, at det fremgår af Dansk Svineproduktions hjemmeside, at det ved slagteundersøgelse er konstateret, at op mod 70-90 % af de slagtede grise havde mavesår eller ar efter disse. Jette Rosenkvist spørger, hvorfor jeg ved min besvarelse af spørgsmål 347 har oplyst, at disse oplysninger ikke er korrekte.

 

Til brug for min besvarelse af spørgsmål 347 rettede Fødevarestyrelsen henvendelse til Dansk Svineproduktion for at få oplyst, hvordan oplysningerne på deres hjemmeside skulle forstås. På denne baggrund henviste jeg i mit svar på spørgsmål 347 til, at Dansk Svineproduktion har oplyst, at der er foretaget en undersøgelse fra 2003 over obduktionsfund fra aflivede, selvdøde eller slagtede søer fra 10 besætninger. Der blev ved denne undersøgelse fundet forandringer i mavesækken på 70-90 % af søerne og mavesår eller ar fra mavesår hos en tredjedel af søerne. I forhold til mit tidligere svar, kan jeg præcisere, at oplysningerne på Dansk Svineproduktions hjemmeside er baseret på undersøgelsen fra 2003.

 

Jeg er enig i, at det ikke fremgår klart af Dansk Svineproduktions hjemmeside, at det ikke er alle grise, der er omfattet af den omtalte slagteundersøgelse, hvor der blev konstateret en hyppighed på 70-90 %, men at det alene drejer sig om aflivede, selvdøde eller slagtede søer fra 10 besætninger fra 2003-undersøgelsen.

 

Dansk Svineproduktion har endvidere oplyst, at der ved den omtalte undersøgelse blev fundet maveforandringer (som ikke er det samme som mavesår) i 70-90 % af søerne og mavesår eller ar fra mavesår hos 33 % af søerne. Dansk Svineproduktion har således oplyst, at der i den omtalte tekst rettelig burde stå maveforandringer og ikke mavesår.

 

Dansk Svineproduktion oplyser samtidig, at de har observeret maveforandringer, der ifølge deres oplysninger er forårsaget af andre forhold end stress, hos mellem 60-70 % af de slagtede grise. Dansk Svineproduktion henviser til, at maveforandringerne i disse tilfælde er lokaliseret på et sådant sted i mavesækken, at de ikke kan siges at være forårsaget af stress, men eventuelt af fodring med fint formalet foder.

 

 

 

 

Eva Kjer Hansen

 

 

 

/Michael Riff Alexandersen