Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

København, den 14. august 2008

Sagsnr.: 12684

 

 

 

 

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 10. juli 2008 (Alm. del - spørgsmål nr. 395) udbedt sig min besvarelse af følgende:

 

 

Spørgsmål 395:

”Hvilke initiativer vil ministeren tage for at reducere eller forhindre anvendelsen af

3. og 4. generations cephalosporiner til produktionsdyr, da den stigende

anvendelse af dette antibiotika ifølge en ny undersøgelse fra DTU,

Fødevareinstituttet, truer med at føre til resistens både hos dyr og mennesker

overfor dette antibiotika, der bl.a. bruges i behandlingen af blodforgiftning hos

mennesker og salmonellaforgiftning hos børn (Dansk Veterinærtidsskrift nr. 13

fra 1. juli 2008)?”

 

 

Svar:

I Dansk Veterinærtidsskrift af den 1. juli 2008 bringes en artikel omhandlende en bekymrende stigning i forekomsten af cephalosporinresistente bakterier (ESBL) fra produktionsdyr i Danmark. Der er set en stigende forekomst af cephalosporinresistens hos E. coli isolater fra infektioner hos dyr, hvor resistensen er på 1,5 % hos svin og 3 % hos kvæg i 2007. Forbruget af cephalosporiner udgør kun en forsvindende lille del af det samlede forbrug af medicin til dyr, således udgør forbruget til svin under 1,5 promille af det samlede antibiotikaforbrug til svin. Størstedelen af ESBL-problemerne på hospitaler og hos mennesker skyldes anvendelsen af cephalosporiner hos mennesker.

 

Selvom det fortsat både nominelt og procentuelt er en lille andel af isolaterne, der er resistente og forbruget er meget lille, så er udviklingen alligevel bekymrende.

 

Der er på medicinforbrugs- og resistensområdet allerede i dag iværksat en række initiativer for at overvåge og optimere niveauet af forbruget af medicin og andelen af zoonotiske bakterier i animalske fødevarer og dermed også reducere risikoen for udvikling eller introduktion af resistens generelt:

 

For zoonoser og resistens generelt er der iværksat følgende:

 

For 3. og 4. generations cephalosporiner er der iværksat følgende specifikke indsatser:

 

 

 

 

 

Supervisionsenheden har endnu ikke givet påbud om laboratorieundersøgelser, idet de praktiserende dyrlæger har tilkendegivet åbenhed overfor at skulle begrænse brugen af 3. og 4. generations cephalosporiner. Baseret på ét års erfaringer fra supervisionen (2008) vil Fødevarestyrelsen afgøre, om der skal indføres et påbud om forudgående resistensbestemmelse før 3. eller 4. generations cephalosporiner må anvendes.

 

 

 

 

 

Eva Kjer Hansen

 

 

 

 

/Michael Riff Alexandersen