Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

København, den 14. december 2007 Sagsnr.: 5931 Â

 

 

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 5. december (Ad FLF Alm. del) anmodet om min besvarelse af følgende spørgsmål 38:

 

 

Spørgsmål 38:

”Vil ministeren i forlængelse af svaret på FLF alm. del – samrådsspm. B om situationen på veterinærområdet oplyse, hvilke konsekvenser ministeren drager, hvis en Fødevarestyrelsens resultatkontrakt ikke opfyldes?”

 

Svar:

Jeg vil indledningsvist resumere, hvordan resultatkontrakter anvendes i den statslige styring.

 

Fødevarestyrelsen og stort set alle statslige styrelser har de sidste 5-10 år haft resultatkontrakt. I ministerierne indgås der resultatkontrakter mellem styrelser og departementer for at få en forventningsafstemning ved årets start. Resultatkontrakterne udarbejdes med udgangspunkt i regler fra Finansministeriet. I resultatkontrakterne er en del af styrelsernes opgaver defineret som konkrete mål og resultatkrav. Hvert år udgiver alle styrelser en årsrapport, som oplyser offentligheden om målopfyldelsen for årets resultatkontrakt.

 

Da man indførte resultatkontrakter i staten var det en del af konceptet, at man skulle formulere ambitiøse kontrakter, som man ikke kunne nå fuldt ud. Det blev vurderet, at den fremgangsmåde ville være motiverende for indsatsen. Resultatkontrakter er således et instrument der fokuserer indsatsen i institutionen og sikrer afstemning af forventninger mellem departement og styrelse. Desuden gælder det, at forudsætningerne for styrelsernes aktivitet kan ændre sig i løbet af året, og resultatet derfor bliver noget andet, end man troede ved årets start. For eksempel kan der opstå behov for at omprioritere indsatsen ved akut opståede problemer som eksempelvis udbrud af smitsomme sygdomme, fødeforgiftninger, etc.

 

Det væsentligste i den forbindelse er, om der er gode og fornuftige begrundelser for de afvigelser, der er fra det oprindeligt planlagte, og om man har taget højde for det i tide, i det omfang det har været muligt. Dette bliver der redegjort for i styrelsernes årsrapporter. I årsrapporterne bliver manglende målopfyldelse forklaret og vurderet.

 

Når Fødevarestyrelsens årsrapport for 2007 foreligger, vil jeg vurdere resultater og forklaringer ud fra en kritisk helhedsbetragtning. 

 

Jeg vil i 2008 holde Folketingets Fødevareudvalg orienteret såfremt der opstår behov for at omprioritere.

 

 

 

 

 

 

Eva Kjer Hansen

 

 

 

 

/Michael Riff Alexandersen