Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
|
 |
Ved skrivelse af 2. juli 2008 har udvalget anmodet om min besvarelse af følgende spørgsmål:
Â
FLF alm.del
Spørgsmål 375:
â€Vil ministeren i forlængelse af svaret pÃ¥ FLF alm.del - samrÃ¥dsspørgsmÃ¥l AD den 30. juni 2008 om brakarealer oplyse, om oppløjning af et § 3 omrÃ¥de er omfattet af krydsoverensstemmelseskravene?â€
Svar:
De lovbestemte forvaltningskrav (de egentlige krydsoverensstemmelseskrav) fremgår af bilag III til Rådsforordning nr. 1782/2003 af 29. september 2003 (grundforordningen om enkeltbetalingsstøtten mv.).
Der er tale om udvalgte artikler fra i alt 19 EU-retsakter (14 direktiver og 5 forordninger).
Forordningsbestemmelser gælder direkte og umiddelbart i medlemsstaterne, mens gennemførelse af direktivbestemmelser kræver udmøntning via national lovgivning.
De i bilaget oplistede EU-retsakter falder i tre hovedområder, nemlig 1) miljø, 2) Folke-, dyre- og plantesundhed og 3) dyrevelfærd.
På miljøområdet er der i bilaget anført bestemmelser fra fem direktiver, nemlig 1) direktivet om beskyttelse af vilde fugle (Fuglebeskyttelsesdirektivet), 2) direktivet om beskyttelse af grundvandet mod forurening forårsaget af visse farlige stoffer (grundvandsbeskyttelsesdirektivet), 3) direktivet om beskyttelse af miljøet, navnlig jorden, i forbindelse med anvendelse i landbruget af slam fra rensningsanlæg (slamdirektivet), 4) direktivet om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget (nitratdirektivet) og 5) direktivet om besvarelse af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet).
Ingen af ovennævnte EU-retsakter retter sig således specifikt mod § 3 arealer.
I sig selv er oppløjning af et § 3 areal derfor ikke omfattet af krydsoverensstemmelse. Det skal dog understreges, at oppløjning af et § 3 areal under alle omstændigheder er ulovlig/forbudt jf. Naturbeskyttelseslovens § 3.
I henhold til Fuglebeskyttelsesdirektivet og Habitatdirektivet har Danmark udpeget fuglebeskyttelsesområder og habitatområder. Disse områder udgør tilsammen de såkaldte Natura 2000 områder, som omfatter ca. 3.600 km2, af Danmarks samlede landareal på godt 43.000 km2, svarende til ca. 8,3 %.
Hvis et § 3 areal er beliggende i et Natura 2000 område, er ændring af tilstanden, herunder oppløjning af arealet, omfattet af krydsoverensstemmelse.
Det kan i denne forbindelse oplyses, at ca. halvdelen af alle § 3 områder er beliggende i et Natura 2000 område.
Eva Kjer Hansen
/ Peter Anthonisen