J.nr. MST-106-00144

 

Den 21. juli 2008

 

 

 

 

 

 

 

 

Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 370 (alm. del) stillet af Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

 

 

Spørgsmål 370

Vil ministeren i forlængelse af svaret på FLF alm. del samrådsspm AD den 30. juni 2008 om brakarealer oplyse hvilke § 3 arealer, der allerede er pløjet op eksempelvis ved at sammenholde kortmateriale over landbrugsarealer?

 

Svar

Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet er blevet bedt om at gennemføre en kortlægning af brakarealernes placering i 2007 og 2008 som skal vise, hvor de ikke-opdyrkede brakarealer befinder sig, så en informationsindsats kan målrettes de brakarealer, der viser sig at være naturmæssigt værdifulde. Kortlægningen, som foretages på markblokniveau, forventes at være klar umiddelbart efter sommer.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at kun ca. 30 % af landmændene i 2008 har indberettet deres markindtegning elektronisk ved ansøgning om Enkeltbetaling. I 2007 var andelen ca. 20 %.

 

En kortlægning på enkeltmarksniveau vil derfor kræve yderligere undersøgelser.