Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 368, som Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har stillet til justitsministeren den 2. juli 2008 (Alm. del).

 

 

 

Lene Espersen

/

Cristina A. Gulisano

 


Spørgsmål nr. 368 fra Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Alm. del):

 

”Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer hun vil tage for at få nedbragt risikoen for at svinetransporter vælter.”

 

Svar:

 

Som det bl.a. fremgår af mine samtidige besvarelser af spørgsmål nr. 366 og 367 fra Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, er antallet af uheld med svinetransporter ifølge Slagteriernes Forskningsinstitut mere end halveret fra 2006 (14 tilfælde) til 2007 (6 tilfælde). Hertil kommer, at hvis man holder antallet af uheld med svinetransport op imod det samlede antal svinetransporter, der gennemføres hvert år, er der tale om uheld ved mindre end en promille.

 

Jeg finder ikke på det foreliggende grundlag umiddelbart anledning til at tage nogle initiativer på området.