Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

 

København, den 16. juli 2008

Sagsnr.: 10501/397441

 

 

 

 

 

 

 

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 17. juni

2008 (Alm. del - spørgsmål nr. 351) udbedt sig min besvarelse af følgende:

 

Spørgsmål 351:

 

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 16. juni 2008 fra Danmarks Fiskeri-forening vedrørende forslag til ”hjælp til selvhjælp” i konsekvens af de stærkt stigende brændstofpriser, jf. FLF alm. del – bilag 329”.

 

Svar:

 

Indledningsvis vil jeg gerne redegøre for, hvorledes EU´s markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter er indrettet med hensyn til priser og interventioner.

 

EU-Kommissionen fremsætter årligt efter markedsordningen forslag til orienteringspri-

ser for visse fiskerivarer. Orienteringspriserne vedtages i RÃ¥det.

 

Orienteringspriserne fastsættes på grundlag af de gennemsnitlige noteringer, der for en betydelig del af EU-produktionen er konstateret på engrosmarkeder eller i havne i de sidste tre forudgående fangstår. Ved fastsættelsen tages der også hensyn til den forventede udvikling i produktion og efterspørgsel og til andre kriterier, som vedrører prisstabilitet, opretholdelse af fiskernes indkomst og hensynet til forbrugernes interesser.

 

Orienteringspriserne danner grundlag for fastsættelsen af de lavere tilbagetagelsespriser, der bl.a. udregnes ved hjælp af en række koefficienter under hensyn til varernes friskhed, størrelse eller vægt og behandlingsgrad. Tilbagetagelsespriserne fastsættes i regi af EU-Kommissionen.

 

 

Producentorganisationerne kan i visse tilfælde og på visse betingelser være berettiget til at modtage en begrænset finansiel udligning (interventionsstøtte) for de mængder konsumfisk, der ikke har kunnet opnå tilbagetagelsespriserne, og som derfor er taget tilbage fra markedet. Der tillades en tolerancemargin på tilbagetagelsesprisen med plus/minus 10 % bl.a. for at tage hensyn til sæsonbestemte udsving.

 

Formålet med pris- og interventionsordningen er bl.a. at sikre fiskerne mod uforudsete tab som følge af punktuelle, usædvanlige store tilførsler af fisk, som markedet ikke har kunnet absorbere, og som ikke kunne have været undgået ved foranstaltninger af anden art. Der er således tale om en form for nødforanstaltning i forbindelse med et for stort udbud af fisk, der ikke kunne have været forhindret.

 

Fra dansk side har vi det udgangspunkt, at orienteringspriserne skal medvirke til at skabe stabilitet på markedet, således at intervention af fisk i videst muligt omfang undgås.

 

Der er rigtigt, at der for nogle arter kan være forskelle mellem de gennemsnitlige markedspriser og orienteringspriserne.

 

Generelt følger vi fra dansk side den forhandlingslinie, at der bør gennemføres justeringer af orienteringspriserne for de arter, hvor der er en væsentlig forskel mellem de gennemsnitlige markedspriser og orienteringspriserne.

 

Det afgørende for mig er, at vi på enhver måde søger at begrænse udtag af konsumfisk fra markedet, så vi opnår det fulde udbytte af vore knappe fiskeressourcer. Destruktion af konsumfisk skal i videst muligt omfang undgås. Derfor ser jeg det generelt ikke som nogen god løsning at anvende pris- og interventionssystemet som en form for løftestang med henblik på at påvirke priserne til et for højt niveau, der kan skabe risiko for øgede udtag af konsumfisk.

 

Dog vil jeg som hidtil gerne medvirke til konkret at arbejde for justeringer af orienteringspriserne, hvor der er et klart misforhold mellem de gennemsnitlige markedspriser og orienteringspriserne, forudsat det ikke påvirker udtagene af fisk.

 

Jeg kan i øvrigt oplyse, at markedsordningen forventes revideret i 2009, herunder afsnittet om priser og interventioner.

 

Afslutningsvis vil jeg anføre, at handelen med fisk er global, og at det efter min opfattelse gavner Danmark at arbejde for en liberalisering af verdenshandelen for fiskerivarer.

 

 

 

Eva Kjer Hansen

 

 

 

                                                  / Lars B. F. Poulsen