|
|
|
|
|
|
|
Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 345 (alm. del) stillet af Folketingets udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere artiklerne af 26/5-08 fra TV2 Fyn: "Fiskere frygter havbrug ved Romsø" og "Havbrug ved Kerteminde er i strid med EU-lov"
Svar
Havbrug er omfattet af miljøbeskyttelseslovens godkendelsesordning og projektet er samtidig VVM-pligtigt. En godkendelse af havbrug kan derfor ikke ske uden en forudgående grundig vurdering af anlæggets indvirkning på miljøet, herunder målsætningen for den omgivende natur.
Kommunen har kompetencen til at træffe afgørelse i sager om havbrug og jeg ønsker ikke at tage stilling til en kommunes igangværende behandling af enkeltsager.
I forhold til artiklens bemærkninger om vandrammedirektivets bestemmelser, kan det tilføjes, at direktivet ikke indeholder bestemmelser, hvorefter det som udgangspunkt er ulovligt at etablere nye havbrug i danske farvande.