Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

København, den 13. juni 2008 Sagsnr.: 12219 Â

 

 

 

 

 

 

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 29. maj 2008 (Alm. del - spørgsmål stillet af ikke-medlem af udvalget) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål:

 

 

Spørgsmål 337.

”Vil ministeren fremsende en samlet oversigt over samtlige tilskud og skattelettelser, som regeringen har givet dansk landbrug i perioden 2001‑2008, herunder med angivelse af beløb samt formål?”

 

 

Svar:

Tilskud til dansk landbrug består inden for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris område dels af direkte produktions- og arealrelaterede tilskud til alle landmænd, dels af indirekte tilskud til landbrugssektoren, dels af tilskud i øvrigt til udvikling af landdistrikterne og landbrugssektoren i bred forstand. Nedenstående opgørelse over udbetalinger er opdelt på disse tre dele.

 

Opgørelsen omfatter ikke Yngre Jordbruger-ordningen samt de tidligere gældssanerings- og refinansieringsordninger, hvor der er ydet statsgaranterede lån, idet værdien heraf ikke umiddelbart kan opgøres. Egentlige tilskud i form af rente- og ydelsesbidrag mv. under disse ordninger er medtaget.

 

 

 

 

 

 

 

 

(udbetalinger i mio.kr.)	2001	2002	2003	2004	2005	2006	2007	2008
A. Direkte støtte
Direkte støtte til primær landbrug (hektarstøtte, dyrepræmier, enkeltbetaling mv.)1	5.452	5.989	6.072	6.173	6.666	6.913	7.270	7.439
Offentlig intervention1	6	8	13	-22	26	30	-51	1
B. Indirekte støtte
Eksportrestitutioner1	1.962	2.222	1.995	1.903	1.510	992	746	361
Virksomhedsordninger (produktionsrestitution mv.)1	610	493	638	656	551	219	97	112
Omstruktruktureringsafgift sukker							-238	-507
C. Landdistriktsudvikling mv.
Landdistriktsprogrammet2	750	902	711	629	609	1.015	258	631
LEADER+ programmet2	10	3	16	21	27	25	30	37
Konsulentvirksomhed i jordbruget3	120	97	95	0	0	0	0	0
Vikarordninger i jordbruget3	31	32	30	32	32	29	22	22
Innovationsloven3	285	204	219	201	188	158	159	145
Afdragsbidrag til jordbrugslån3	6	3	2	1	0	0	0	0
Forskellige mindre tilskud3	6	8	6	8	12	19	24	27

Note:

1. EU-ordninger: Tal for 2001-2007 er regnskabstal som følger EU regnskabsåret for EGFL, 16/10 -  15/10. Tal for 2008 er budgettal, som fremgår af Finansloven for 2008.

2. EU og DK samfinansierede ordninger: Tal for 2001-2007 er regnskabstal, der følger EU-regnskabsåret 16/10 – 15/10. Tal for 2008 er baseret på skøn.

3. National ordning: Tal for 2001-2007 er regnskabstal som følger kalenderåret. Tal for 2008 er budgettal.

 

For så vidt angår skattelettelser til dansk landbrug i perioden 2001-2008 har Fødevareministeriet anmodet om bidrag til besvarelse fra henholdsvis Skatteministeriet og Velfærdsministeriet.

 

Skatteministeriet har svaret følgende:

” I skattelovgivningen er der i perioden 2001-2008 indført 3 ændringer, der særligt retter sig mod landbruget.

 

Den ene er afskaffelse af frigørelsesafgiften i 2004. Frigørelsesafgiften gjaldt alene for ejendomme, der blev benyttet til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage. Afgiften havde til formål at beskatte den værdistigning, der fremkom, når en ejendom overgik fra landzone til byzone eller sommerhusområde. Formålet med at afskaffe frigørelsesafgiften var forenkling. Virkningen af afskaffelsen af afgiften er, at skatten udskydes til det tidspunkt, hvor ejendommen afhændes. Det skønnedes, at provenuvirkningen i det store og hele var neutral for det offentlige.

 

Den anden er skatteregler for landbrugets betalingsrettigheder og mælkekvoter med virkning fra 2005. Selve ordningen var provenuneutral. Formålet var især at indføre hensigtsmæssige skatteregler for de nye betalingsrettigheder efter revisionen af EU-landbrugsstøtteordningen. Der blev ved samme lejlighed fjernet en uhensigtsmæssighed i skattereglerne for mælkekvoter, hvilket afværgede et provenutab på skønsmæssigt 50 mio. kr. om året for det offentlige.

 

Den tredje er inddragelse af leveringsrettigheder for sukkerroer under ordningen for betalingsrettigheder og mælkekvoter fra og med 4. oktober 2006. Dette havde Kommissionen forudsat ved godkendelse af ordningen for betalingsrettigheder og mælkekvoter. Ændringen skønnedes at medføre en provenugevinst på ca. 5 mio. kr. om året for det offentlige i de første to år. For årene herefter skønnedes ændringen ikke at have nævneværdige provenumæssige virkninger.        

 

I afgiftslovgivningen findes der kun 3 ordninger, der særligt tilgodeser landbrugssektoren.

 

Den ene er, at benzin/diesel til traktorer mv. til landbrugsformål kan få godtgjort afgiften. Baggrunden for denne fritagelse er, at traktorer mv. ikke er registreringsafgiftspligtige, og derfor ikke belaster vejene.

 

Den anden er, at landbrugserhverv er fritaget fra at skulle betale EU-minimumsafgifter, der betales via CO2-afgiftsloven. Denne lempelse bunder i energibeskatningsdirektivet, eller de direktiver der ligger forud for dette.

 

Endeligt, for det tredje, er vækstlys til gartnerier omfattet af proceslisten, og får dermed en særlig lempelse i CO2-afgiften. Vækstlys til gartnerier opfylder kravene for at blive defineret som en særligt tung proces, og lempes derfor på lige fod med andre virksomhederne med tunge processer.

 

Det er ikke umiddelbart muligt for os at kvantificere omfanget af lempelserne, men i opgørelsen af skatteudgifter fra 1996 er lempelsen for landbrugsdiesel opgjort til 72 mio. kr. i tabt afgift i 1996.

 

Ingen af disse er dog indført i denne regerings tid - de to første stammer tilbage fra indførslen af afgifterne, og den særlige lempelse for vækstlys ligger tilbage i 1996.”

 

Velfærdsministeriet har svaret følgende:

 

Velfærdsministeriet skal indledningsvis anføre, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet den 21. november 2006, havde bidraget til besvarelse af spørgsmål nr. S 426, som Jens Peter Vernersen (S) havde stillet til fødevareministeren den 25. oktober 2006, hvor spørgsmålet dengang var næsten identisk med det spørgsmål 337, ”Vil ministeren fremsende en samlet oversigt over samtlige tilskud og skattelettelser, som regeringen har givet dansk landbrug i perioden 2001-2006?”

 

Velfærdsministeriet skal yderligere anføre, at Indenrigs- og Sundhedsministeriets i svar af 22. november 2006 på Folketingets Kommunaludvalgs spørgsmål af 14. november 2006 (L6 – spørgsmål 5), afgav svar på de spørgsmål som Kommunaludvalget havde stillet, der vedrørte det samlede beløb som beskatningen på produktionsjord var blevet reduceret med gennem nedsættelse af grundskyldspromillen siden regeringens tiltræden i 2001.

 

Fødevareministeriet har nu anmodet Velfærdsministeriet om at bidrage til besvarelsen af spørgsmål 337, for så vidt angår skattelettelserne, idet Fødevareministeriet antager, at Velfærdsministeriet ikke yder erhvervstilskud, der enten specifikt retter sig mod landbruget (jordbruget) eller generelt retter sig mod erhvervene, herunder også landbruget (jordbruget).

 

Velfærdsministeriet kan bekræfte, at ministeriet ikke yder sådanne erhvervstilskud.

 

Velfærdsministeriet kan bidrage med følgende oversigt over nedsættelser af grundskyldpromillen for produktionsjord i perioden 2001-2008:

 

Lovændring	Lov	Årlig provenuændring (ca.)
Loft over den primærkommunale grundskyldpromille for produktionsjord på 12 promille gøres permanent	Lov nr. 372 af 6. juni 2002	195 mio. kr.[i]
Indførsel af loft over stigningen i beregningsgrundlaget – den afgiftspligtige grundværdi - for de enkelte grundejeres påligning af grundskyld	Lov nr. 1047 af 17. december 2002	Foreligger ikke
Nedsættelse af den amtskommunale grundskyldpromille for jord, der må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage med 1,4 promillepoint med det formål, at kompensere jordbrugerne for afvikling af konsulenttilskudsordningen under Fødevareministeriet.	Lov nr. 1211 af 27. december 2003	114 mio. kr. 2
Nedsættelse af den amtskommunale grundskyldpromille for jord, der må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage med 0,5 promillepoint som følge af indførelsen af en afgift på mineralsk fosfor	Lov nr. 469 af 9. juni 2004	41 mio. kr. 2
Nedsættelse af den amtskommunale grundskyldpromille for jord, der må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage med 2,3 promillepoint som følge af reduktion af de direkte EU-tilskud til landbruget	Lov nr. 1433 af 2. december 2004	187 mio. kr.2
Nedsættelse af den amtskommunale grundskyldpromille for ejendomme, der må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug med henholdsvis 0,5 promillepoint og 9 promillepoint som følge af reduktion af de direkte EU-tilskud til landbruget	Lov nr. 1397 af 21. december 2005	70 mio. kr.1
Nedsættelse af grundskyldpromillen for ejendomme, der må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug med 0,7 promillepoint som følge af reduktion af de direkte EU-tilskud til landbruget	Lov nr. 1554 af 20. december 2006	59 mio. kr.1
[1] Provenuændringerne er beregnet for ejendomme, der må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug i 2007-niveau. [2] Provenuændringerne er beregnet for ejendomme, der må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole og frugtplantage i 2007-niveau.	Samlet nedsættelse, jf. note 1 og 2:	666 mio. kr.

 

 

 

 

 

 

 

 

Eva Kjer Hansen

 

 

/Søren Sørensen