Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 328 (Alm. del), som Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har stillet til justitsministeren den 23. maj 2008.

 

 

 

Lene Espersen

/

Cristina A. Gulisano

 

Spørgsmål nr. 328 fra Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Alm. del):

 

”Vil ministeren i forlængelse af svaret på FLF alm. del. – samrådsspm. X den 21. maj 2008 om føtalt kalveserum oplyse, hvorvidt kalven kan fødes på normal vis inden serummet tappes?”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet udtalelser fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

 

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har oplyst følgende:

 

”Hvis serum først tappes fra en kalv, når den er født på naturlig vis, er der ikke længere tale om føtal kalveserum men om (new born) kalveserum. Det er to forskellige produkter. I kalveserum kan der være antistoffer.

 

I modsætning til mennesker, hvor antistoffer overføres fra mor til barn under fødslen, er kalven ved fødslen naiv, dvs. at den ingen antistoffer har. Når kalven får den første råmælk hos koen, bliver der overført antistoffer fra koen til kalven. Serum tappet fra en nyfødt kalv, inden den drikker råmælk, vil derfor være at betragte som føtal kalveserum.

 

Det er Lægemiddelstyrelsens opfattelse, at new born kalveserum i en vis udstrækning kan erstatte føtal kalveserum, men brugen af dette afhænger både af cellekulturen og hvor hurtigt efter fødslen, at kalven tappes (jf. ovenstående). Serum tappet, inden kalven drikker råmælk, vil formentlig være et brugbart alternativ til føtal kalveserum, men hvis kalven først tappes efter f.eks. ½ år, vil niveauet af antistoffer ofte være for højt til de cellekulturer, der er følsomme over for tilstedeværelsen af antistoffer. I takt med at kalvens alder stiger, øges risikoen for virusinfektion hos kalven, og dermed øges risikoen for overførsel af urenheder til lægemidlet.” 

 

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har forelagt spørgsmålet for Forskningsrådet for Teknologi og Produktion, der har oplyst følgende:

 

”Serum fra præcolostralt blod (tappet inden kalven har fået råmælk) vil være lige så anvendeligt som føtalt kalveserum. Det vil dog i de fleste tilfælde være umuligt (og i alle tilfælde meget upraktisk) at igangsætte kælvning hos et slagtedyr for at kunne tappe en portion præcolostralt blod fra den fødte kalv.”