Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 327 (Alm. del), som Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har stillet til justitsministeren den 23. maj 2008.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Cristina A. Gulisano

 

Spørgsmål nr. 327 fra Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Alm. del):

 

”Vil ministeren i forlængelse af svaret på FLF alm. del – samrådsspm. X den 21. maj 2008 om føtalt kalveserum redegøre for, hvorvidt serum udtaget fra døde dyr kan anvendes som næringsmediesupplement i stedet for føtalt kalveserum?”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet udtalelse fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

 

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har oplyst følgende:

 

”Det er Lægemiddelstyrelsens opfattelse, at det ikke har betydning for serumkvaliteten, om serum udtages fra et dødt dyr eller er tappet fra et levende dyr, så længe der er tale om en føtal kalv. Det forudsætter dog, at tapningen finder sted straks efter aflivning.

 

Det skal præciseres, at dette svar er givet under forudsætning af, at der med ”serum udtaget fra døde dyr” menes serum fra døde føtale kalve, og at der med ”dødt dyr” menes dyr, hvor hjertefunktionen er ophørt.”

 

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har forelagt spørgsmålet for Forskningsrådet for Teknologi og Produktion, der har oplyst følgende:

 

”Blodet, hvorfra serum udvindes, tappes direkte fra kalvefostrets hjertekammer, og udbyttet er afhængig af, om hjertet fortsat slår, således at hjertekammeret fortløbende fyldes med blod. Aflives kalvefostret ved f.eks. skydning med en boltpistol, vil det umiddelbart efter indgrebet være muligt at tappe en vis mængde blod, mens hjertet stadig slår. Udbyttet ved denne metode kan dog være noget mindre end ved den direkte afblødning.”