Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 325 (Alm. del), som Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har stillet til justitsministeren den 23. maj 2008.

 

 

 

Lene Espersen

/

Cristina A. Gulisano

 

Spørgsmål nr. 325 fra Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Alm. del):

 

”Vil ministeren i forlængelse af svaret på FLF alm. del – samrådsspm. X den 21. maj 2008 om føtalt kalveserum redegøre for, hvordan det er muligt, at en leverandør af kalveserum i New Zealand anvender døde dyr, når alle andre anvender serum fra ”levende” kalvefostre?”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Dyreforsøgstilsynet.

 

Dyreforsøgstilsynet har indledningsvis oplyst, at udtalelsen på grund af fristen ikke har været drøftet i Rådet for Dyreforsøg. Dyreforsøgstilsynet har herefter oplyst følgende:

 

”Som anført i Dyreforsøgstilsynets udtalelse til Dyrevelfærdskontoret af 21. april 2008 vedrørende spørgsmål 192 (sagsnummer 2008-151-0164) foregår der efter de oplysninger, Dyreforsøgstilsynet er i besiddelse af, ikke produktion af føtalt kalveserum i Danmark. Oplysningerne om de forhold, produktionen af føtalt kalveserum foregår under hos en af Statens Serum Instituts leverandører i New Zealand, bygger på andenhånds oplysninger og må derfor tages med et vist forbehold. Dyreforsøgstilsynet skal i den forbindelse i øvrigt bemærke, at Dyreforsøgstilsynet ikke er bekendt med, om alle andre producenter anvender ”levende” kalvefostre som anført i det stillede spørgsmål.

 

Efter de oplysninger, Dyreforsøgstilsynet har kunnet fremskaffe, foregår tapningen af føtalt kalveserum hos den pågældende leverandør efter en procedure, der bedst muligt skal sikre mod overførsel af potentielle smitstoffer fra kalvefosteret. Fremgangsmåden er efter det oplyste følgende:

 

Koen bedøves, afblødes mv. efter normale slagteprocedurer. Kroppen åbnes, og de indre organer udtages til videre undersøgelse/forarbejdning. Herunder udtages børen (livmoderen) med kalvefoster, hvis koen viser sig at være drægtig. Børen med indhold følger med resten af slagtekroppen under den følgende del af slagteprocessen, men kalvefosteret udtages ikke af børen, førend dyrlægekontrol af slagtekrop og indre organer er gennemført, og koen er godkendt til konsum. Først når dyrlægekontrollen er afsluttet ca. 15-20 minutter efter slagtetidspunktet, desinficeres børen, og kalvefosteret udtages. Der kan på dette tidspunkt ikke konstateres hjerteaktion, og det må klart kunne antages, at kalvefosteret ikke kan føle smerte. Kalvefosteret tappes nu for blod ved indsættelse af en kanyle i hjertekammeret, hvorigennem blodet suges ud ved hjælp af en pumpe og under samtidig massage af kalvefosteret.

 

Der kan ved denne metode tappes en mindre mængde blod end ved anvendelse af en fremgangsmåde, hvor tapningen gennemføres, mens der stadig er en vis hjerteaktivitet hos fosteret.    

 

Dyreforsøgstilsynet skal afslutningsvis henvise til udtalelsen af 21. april 2008 til Dyrevelfærdskontoret vedrørende spørgsmål 192, hvori det er anført, at såfremt tapning af blod fra kalvefostre udføres i overensstemmelse med den beskrivelse, der er indeholdt i ”Guidelines for the humane slaughter of the fetuses of pregnant ruminants” fra The National Animal Welfare Advisory Committee i New Zealand, vil fostret ikke føle smerte, idet det ikke er kommet til bevidsthed. Det er videre anført i den nævnte udtalelse fra Dyreforsøgstilsynet, at dette også gælder, selv om kalvefostrets hjerte fortsat slår.”