Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
|
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 5. december 2007 udbedt sig min besvarelse af udvalgsspørgsmål 31.
Spørgsmål 31:
Vil ministeren oplyse, hvorfor Fødevarestyrelsen og Direktoratet for FødevareErhverv ikke tidligere har udvekslet oplysninger om lange dyretransporter?
Fødevarestyrelsen (FVST) og Direktoratet for FødevareErhverv (DFFE) har på ad hoc basis efter behov haft kontakt vedrørende sager, hvor en af parterne har konstateret uregelmæssigheder i forbindelse med transporter af levende avlskvæg til tredjelande, hvortil der er søgt eksportrestitution.
Dette samarbejde er nu formaliseret, idet at der foreligger en samarbejdsaftale. Dette betyder, at man har helt klare procedurer for hvorledes sager skal håndteres, hvis der opstår tvivl om uregelmæssigheder.
Med venlig hilsen
Eva Kjer Hansen