Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

 

København, den 30. maj 2008

Sagsnr.: 10501

 

 

 

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 15. maj 2008 (Alm. del - spørgsmål nr. 301-304) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål:

 

 

Spørgsmål 301:

Vil ministeren oplyse de aktuelle salgspriser for de fiskearter, der er omfattet af den Ny Regulering FKA?

 

Svar:

FKA-ordningen indebærer, at kvoteandele af fiskearter kun kan omsættes sammen med fartøjstonnage. Derudover har fartøjerne indenfor det enkelte kvoteår visse muligheder for at pulje eller sælge rettigheder til hinanden.

 

 

Der er ingen oplysningspligt vedrørende priserne for overdragelse af FKA.

 

Ordningen giver også visse muligheder for at flytte fangstmuligheder uden tonnage. Det gælder muligheden for, at et fartøj i løbet af et kalenderår kan overføre 25 % af sin årsmængde til andre fartøjer og muligheden for at bytte årsmængder og kvoteandele.

 

Ved bytte af årsmængde og kvoteandele skal der være overensstemmelse mellem værdien af de mængder og andele, der byttes med et mindre tilladt udsving. Beregningerne af, om overførelserne sker inden for reglerne, baseres ifølge Reguleringsbekendtgørelsen på de gennemsnitlige afregningspriser i det forudgående år.

 

Jeg kan tilføje, at Fiskeribanken ved sin låneudmåling tager udgangspunkt i en kvoteværdi, svarende til 6=% af de aktuelle markedspriser. Værdierne kan ses på http://www.fiskeribanken.dk/sw51164.asp

 

Eva Kjer Hansen

 

/Mogens Schou